Brorson, Hans Adolph Lykønskning til Kongeparret ved indtoget på Christiansborg

KONG CHRISTIAN DEN SIETTE, Og Den Allernaadigste og Allermildeste Dronning, DRONNING SOPHIA MAGDALENA,

Paa Deres Høj-prægtigste og glædeligste Indtogs-Dag,

Paa Deres Nye Kongelige Slot i Kiøbenhavn.

Den 26. Novembr. Anno 1740.

HØJ-PRÆGTIG SLOT I KIØBENHAVN,
Nu vaagner først din Lykke,
Nu skal du bære Zions Navn,
Og faae dit rette Smykke.
Din Marmor-Pragt, din gylden-Glands,
Din Dejlighed og Styrke,
Maa baade her og udenlands
Vel ald Forundring dyrke.
Dog det er ej en Skygge nær
Af det som jeg vil sige,
Og hvorfor du est eene værd,
At kaldes uden Lige.
Det giør dit Navn saa sødt og got,
Og stort, at du maae være
DEN ALLERBESTE KONGES SLOT,
Som Jorden har at bære.
Den Ære blinker højt i Skye,
Trods Demant og Carbunchel,
Mod den er Ophir-Guld kun Blye,

* 213

Og rarest Perle dunkel.
Saa staae da nu evindelig,
Du rare KONGE-SÆDE,
Og Himlen overøse dig
Med Lykke, Fred og Glæde.
Af dig skal Retten velte ned
Som mange stærke Vande,
At drukne Uretfærdighed
I alle KONGENS Lande.
At den, som boer i Straae og Leer,
Og HErrens Fred, kand græde,
Saa tit hand KONGENS Bolig seer,
Af Hiertens Fryd og Glæde.
At de, som bygge deres Vraae
Med Uret, Vold og Renker,
Sig skamme og forfærdes maae,
Naar de kun paa dig tænker.
O KONGE-SLOT! din Priis er stor!
O GUD skee Lov! vi vide
Hvor LANDETS FROMME FADER boer
Ved Rettens højre Side.
Du Ædelsteen i Verdens Ring,
Lad dine Straaler blinke,
I vort og alle Land' omkring,
Til Himlen os at vinke.
Du KONGE SLOT, som er saa skiøn
For alle Residentzer,
Skal vies ind med Tak og Bøn
I alle Rigets Grændser.

* * *

Drag ind, STORMÆGTIGSTE MONARCH!
GUds Miskundhed dig følger,
Dit Slot bestaae, som Noah Ark,

* 214

Med alle Modgangs-Bølger!
Vor David seer af Zions Slot
Til Himlens Firmamente,
Og tænker, hvad det dog er got,
Et bedre vist at vente.
Gak, STORE DRONNING! RIGETS PRIIS,
OG LANDETS MILDE MODER,
GUD lad i dette Paradiis
Dig smage Livsens Floder.
gandske Hierte, Siæl og Sind
Med Himlen sig foreene,
Og siden gak i Himlen ind,
SOPHIA MAGDALENE.
GUD spare DEM i mange Aar
Paa dette KONGE-SÆDE,
Det PAR for alle, hvor de gaaer,
Velsigne, styrke, glæde!
GUD KONGENS SÆD og Rigets HØST
Velsigne uden Ende,
Og lade hele LANDETS LYST
Sin Naade daglig kiende!
PRINCESSERNE GUD altid ved
Sin egen Haand ledsage,
Befæste ARVE-HUSETS Fred
Til Verdens sidste Dage!

DERES KONGELIGE MAJEST. MAJEST.

Min ALLERNAADIGSTE ARVE-HERRES OG KONGES,

Min ALLERNAADIGSTE DRONNINGS

Ribe, den 23 Novembr. 1740.

Aller-underdanigste Undersaat og u-afladelige Forbedere

HANS ADOLPH BRORSSON.

Stifts-Proust i Ribe, og Sognepræst til vor Frue Kirke.

*