2, 6: jeg er derfor] at være for noget kan betyde at være stemt for det, ønske det, vel bedst kendt fra det negative: »Det er jeg ikke for«. Her kan der dog næppe være tale om denne betydning, der ville gøre udtrykket alt for mat, også i betragtning af det forudgående kraftige: jeg skal. Betydningen må sikkert være: »derfor er jeg til«. Det at nå frydeborgen ses altså først som det, jeg skal (Guds vilje), dernæst endnu stærkere som det, der er grunden til selve min eksistens.

Nr. 332 - XXXXIX. Original. Digtet er behandlet af Hans Brix (Fagre Ord, 1908. s. 45-48), Carl Koch (H. A. Brorson, 1920, s. 54-56; 69-72; på sidstnævnte sted gøres der rede for Søren Kierkegaards optagethed af digtet), L. J. Koch (Salmedigteren Brorson, 11931, s. 224-27; 21932, s. 232-36). Digtet er nær beslægtet med nr. 327. - 1, 1: Sulamith] Højs. 6, 13. - 1, 2-3: da] mens. Luften er... saa fuld af Vinter-Sneens Gyse-Kuld] Tænkes der hermed på den isnende kulde, som kan gennemtrænge luften, før sneen kommer ned (S. Kierkegaard), eller på selve snefaldet? For det sidste kunne man anføre, at spørgsmålet var: Hvad seer min Sulamith?, og gøre gældende, at det ikke er kulden, men det tætte snefald, som er en hindring for at se. Men mod denne forståelse taler det, der står i l. 5 om at stirre paa Skyens Top; det passer ikke til snevejr, og desuden synes brudens ord i l. 8 flg. at have til forudsætning, at der endnu ventes på snefaldet. Spørgsmålet: Hvad seer min Sulamith? må da betyde, at der i den hårde vinter ingenting er at se af det, hun længes efter. - 1, 5: alt] allerede; det svarer til endnu i l. 2; meningen er, at det er for tidligt at se efter forårstegn i luften.