Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

↩

3.

✂ Turtel-Due, kom at skue
Kom at skue! Bag Gierdet hist,
Der skal du finde Forsommers Minde
Forsommers Minde, alt grøn paa Qvist.
Turtel-Due &c. &c.

*herpå viser brudgommen hende, at der allerede er grønne skud, som varsler vårens komme. V. 4: Ved at se dette udbryder bruden i et henrykkelsesråb over, at kulden snart vil være forbi. Men i v. 5 bringer brudgommen hende en dybere indsigt, nemlig at selve vinterens rasen med snefaldet tjener til at svække kulden og skærme blomsterne, og - v. 6 - efter denne trøst opfordrer han hende til at vise sig med håbets olieblad, idet forløsningen nu er ganske nær. Det her angivne replikskifte, som afviger lidt fra A. D. Jørgensens, findes hos P. N. Petersen (Dsk. Kirketid., 1903, sp. 449 flg.), Hans Brix (Fagre ord, 1908, s. 39 flg.), L. J. Koch (Salmedigteren Brorson, 11931, s. 217 flg., 21 932, s. 225 flg.; Brorson-Studier, 1936, s. 93 flg.) og Arthur Arnholtz (Dsk. Kirkesangs Aarsskrift, 1943, s. 62). Andre opfattelser, hvorved man søger at komme uden om dialogforståelsen, findes hos Vilh. Andersen (Aaret og Dagen, 1902, s. 239 flg.; Ill. dsk. Litteraturhist. II, 1934, s. 242 flg.), Chr. Ludwigs (Salme og Sang 21923, s. 44 flg.) og K. Hee Andersen (Dske Studier, 1931, s. 154 flg.). Her vil ties har form som et rent naturdigt. Det er trods udgangspunktet i Højsangen fuldstændig dansk i billedverden og stemning på nær oliebladet i sidste vers. Men det er jo en allegori - blot uden tydning, - fuld af higen bort fra jordlivets vinter imod evighedens sommer. - V. 1: tie og bie møder vi også i Brorsons tidligere digtning, nr. 212, 6, 1. 4; 241, 8, 5-6 (oversatte salmer; men det pågældende udtryk er Brorsons). Tanken har sikkert bibelsk udspring, se Sl. 37, 7: »Ti for Herren og forvent ham«; Klages. 3, 25. 28: »Herren er god mod dem, som bie efter ham...; [den prøvede] kan sidde alene og tie, når man lægger noget på ham«. - 1, 3-4: hente ind] vel == indhente, nå. - 1, 4: vor Sommer] fortroligt: den sommer, vi skal dele med hinanden som brudgom og brud, jfr. nr. 288, 1, 4: vor Forening. - 2, 1-2: Samme smerte, som vi gang på gang møder hos bruden i Svane-Sang, nr. 332, 2, 1; 333, 1, 1; 334, 2, 10-11; 345, 5, 4-8; 348, 1, 1-4. - 2, 2: det har den Art] sådan er det nu engang; Art] natur. - 2, 3-4 skildrer stemningen i begyndelsen af februar; digtet er vel blevet til på den tid, jfr. Blichers kyndelmissedigt Ouverture i Trækfuglene, særlig v. 1 og 5. - 2, 4: svart] tungt, svært. - V. 3: Bruden skal dog ikke nøjes med at vente (v. 1); hun skal se. Vi er her sikkert ved den kim, hvoraf hele digtet er vokset frem. Digteren har selv en vinterdag stået på sydsiden af et dige og opdaget grønne skud under sneen. - 3, 1: Turtel-Due] jfr. Højs. 2, 12; Brorson gør ikke forskel på turteldue og due, se under nr. 85, 9, 2; 305, 1, 2. - 3, 3: Forsommers Minde] noget, som minder - varsler - om foråret. Minde, som jo ellers er det, der fortæller om den svundne tid, var i nr. 312, 1, 3 brugt med tanken på noget nutidigt og står her med tanken på noget fremtidigt, jfr. Erindring i nr. 328, 2, 3. 88

Brorson, Hans Adolph Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

3.