1.

✂ Frisk, Zion, paa vor Vagt!
Lad ingen staae forsagt!
Tænk paa JEsu Kierlighed,
Som en høj og herlig Eed,
Ja sit Blod har sat i Pant
paa, at vi vant.
Troe i Kors sig øve maae,
Frisk mod brølend' Løve gaae,
Om den skal sin Prøve staae;
Ja, om Haabet ogsaa brast,
Da i Haabet dog staae fast,
Liig, i Ilden pinefuld,
det fiine Guld,

✂ Vor JEsum følge maae,
Paa brusend' Bølge gaae,
Og kaste alle Aarer frem
Giennem Nød med Taarer hiem,
Staae, som Mimr og Bierge, troe
paa Værge-Boe.

2.

✂ Min Siæl! kun stille da.
Hvad vil dig skille fra
JEsu Skiød og ømme Sind?
Lad Ulykker strømme ind!
Dragen, som vil skiende dig,
skal brænde sig.
Christne deres Sæde-Frøe
Udi Tidens Næde strøe.
Der er tit en Græde-Søe.
Sæden døer, men siden staaer
Op igien i bliden Vaar.
Der er Sommer-Høst og Lyd
af Lyst og Fryd.
Flød allevegne Blod;
Er det at regne mod
Den ævig Ærens Priises Lyst,
I Guds Paradises Høst?
Naar de Frydens Strømme vi
skal svømme i.