Indhold
- SVANE-SANG
- Indledning
- FORTALE
- Svane-Sang
- Nr. 285. - II.
- Nr. 286. - III.
- Nr. 287. - IV.
- Nr. 288. - V.
- Nr. 289. - VI.
- Nr. 290. - VII.
- Nr. 291. - VIII.
- Nr. 292. - IX.
- Nr. 293. - X.
- Nr. 294. - XI.
- Nr. 295. - XII. En Paaske-Sang.
- Nr. 296. - XIII.
- Nr. 297. - XIV.
- Her er nyt fra Dødens Porte
- Nr. 299. - XVI.
- Nr. 300. - XVII.
- Nr. 301. - XVIII.
- Nr. 302. - XIX.
- Nr. 303. - XX.
- Nr. 304. - XXI.
- Nr. 305. - XXII.
- Nr. 306. - XXIII.
- Er han borte al min Eje?
- Nr. 308. - XXV.
- Nr. 309. - XXVI.
- Mon JEsus mig ey ynker nu?
- Min Søster har det mageligt
- Nr. 312. - XXIX.
- Nr. 313. - XXX.
- Nr. 314 - XXXI.
- Nr. 315. - XXXII.
- Nr. 316. - XXXIII.
- Nr. 317. - XXXIV.
- Nr. 318. - XXXV.
- Nr. 319. - XXXVI.
- Nr. 320. - XXXVII.
- Nr. 321. - XXXVIII.
- Nr. 322. - XXXIX.
- Nr. 323. - XXXX.
- Nr. 324 - XXXXI.
- Nr. 325. - XXXXII.
- Nr. 326. - XXXXIII.
- Nr. 327. - XXXXIV.
- Nr. 328. - XXXXV.
- Nr. 329. - XXXXVI.
- Nr. 330. - XXXXVII.
- Nr. 331. - XXXXVIII.
- Nr. 332. - XXXXIX.
- Ak! hvad er dog Tiden lang
- Nr. 334. - LI.
- Nr. 335. - LII.
- Nr. 336. - LIII.
- Nr. 337. - LIV.
- Nr. 338. - LV.
- Nr. 339. - LVI.
- Nr. 340. - LVII.
- Nr. 341. - LVIII
- Nr. 342. - LIX.
- Nr. 343. - LX.
- Nr. 344. - LXI.
- Nr. 345. - LXII.
- Nr. 346. - LXIII.
- Nr. 547. - LXIV.
- Nr. 348. - LXV.
- Nr. 349. - LXVI.
- Nr. 350. - LXVII.
- Nr. 351. - LXVIII.
- Nr. 352. - LXIX.
- Nr. 353. - LXX.
- Prædiken (fra Svane-Sang)
- TEXTEN Joh. 20, 11-17.
- INDGANGEN
- JEsu første Aabenbarelse efter hans Opstandelse.
- TEXTENS FORKLARING
- REGISTER OVER SANGENE
- LISSABONS YNKELIGE UNDERGANG
- MINDRE DIGTE
- Lykønskningsdigt til Niels Vedel (Nicolaus Wedelius el. Welleius)
- Ved Anna Christina Brorsons begravelse
- Mindedigt om Johann Herrmann Schrader
- Lykønskning til Kongeparret ved indtoget på Christiansborg
- To nytårsdigte til Johan Ludvig v. Holstein
- Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til præsten David Grønlund
- Taksigelse til Frederik V
- Kirkevielse i Kolding
- Af Brorsøns almanak
- Ved hundredårsfesten for enevoldsmagten
- Gravskrift over stiftsbefalingsmand G. F. v. Holsteins datter
- Brorsons Vita ved Bispevielsen 1741
- Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken
- To Fortaler til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs
- De vexillo Ecclesiæ
- FRIDERICO QVINTO
- Fortale
- VARIANTER I DE AF POVL OTZEN FREMDRAGNE HÅNDSKREVNE SAMLINGER
- FILOLOGISK REDEGØRELSE
- BRORSONS VERS- OG SANGKUNST
- MELODIER TIL TROENS RARE KLENODIE
- FOLKEMELODIER TIL SVANESANG
- MELODIUNDERSØGELSER VEDR. SVANESANG I
- RETTELSER OG TILFØJELSER
- FÆLLESREGISTER
Alle forekomster
↩
3.
✂
Faer da, Verden, bort med dine Avner!
Al din Herlighed er intet værd.
JEsus mig, jeg ham i Troen favner,
Ham allene har jeg hierte-kiær.
Hvad, som drager eller plager
Uden JEsu, jeg foragter alt.
✂ - - -
*2,1: GUd] Jesus, som er sand Gud. - 2, 4: hvilke] for hvilke. - 2, 5-6: Jak. 1, 12; Joh. Åb. 2, 10 (Livsens Krone); Joh. Åb. 3, 21 (Ærens Throne). - 2, 7-13: Ved de 2 ovenfor angivne tekstændringer får Hans Brix (anf. skr., s. 323) følgende sammenhæng: »Ak, når røsten skal af østen Guds udvalgte sammenkalde, Tænk, hvor da i evighed... hver en tunge skal udsjunge Lammets ære!« Den indvending, at ak falder mærkeligt, hvor stemningen er så lys, afbøder Brix ved henvisning til nr. 347, 3, 1: Ak uden lige, Forønskte Zions Slot! Det er dog et spørgsmål, om de foreslåede ændringer er strengt nødvendige. Brorson tager jo ikke sjældent temmelig frit på sine sætninger; at i l. 7 kan stå i løs tilknytning til det foregående, nærmest til seer jeg i l. 6, og at-sætningen kan løbe ud i hvad da i Ævighed i l. 9 dvs. hvad vil da ske i evigheden? - 2, 7: af Østen] Herren tænkes at komme fra østen, vel fordi det er en solopgang, 1, 2. - 2, 8: Mt. 24, 31. - 2, 10: Joh. Åb. 14, 2; 15,2; skarpe] om harpens særegne klang, jfr. nr. 254, 1, 10; Harpe hedder ellers altid Harper i flertal. - 3, 1: dine Avner] verdens rigdomme, der bortvejres, se nr. 350, 2, 3, jfr. Dan. 2, 35. - 3, 5-6: drager eller plager] er tillokkende eller pinefuldt; uden JEsu] vel = undtagen Jesus; kun når det er ham, der drager eller revser, foragter jeg det ikke. 115✂
Hiertet briste, jeg vil miste
Alle Gaver, naar jeg haver
Ham, som for mig har betalt.
Gravens Hule maae mig skiule.
Lad mit Kiød kun deri sove hen.
GUd skal give Kraft og Live;
Thi jeg venter ham, som henter
Mig igien, af Himmelen.