Brorson, Hans Adolph Nr. 349. - LXVI.

Nr. 349. - LXVI.

1.

Hvad er det godt at lande
I Himlens søde Havn,
Fra Verdens vilde Strande,
Fra fremmet Land og Stavn;

* * 119

Fra Røver-Nest til Engle-Fest,
Fra Svine-Egn til Faders Favn!
Hvad er det godt at lande
I Himlens søde Havn,
I Brudgoms Skiød, fra Striid og Stød,
Ja alt, hvad har af Sorrig Navn!
Hvad er det godt at lande
I Himlens søde Havn!

2.

Hvad er det sødt at smage,
Hvad Huuset der formaaer,
Sin Arv blant dem at tage,
Som hist for Thronen staaer!
Ja, ja! at see i sær de Tre
Personer, alting overgaaer.
Hvad er det sødt at smage,
Hvad Huuset der formaaer!
O Herlighed, som ingen veed,
Før han de søde Grændser naaer.
Hvad er det sødt at smage,
Hvad Huuset der formaaer!

3.

Hvad er det stort at prange
Med Livets Brude-Krands;
Og see, hvad Skat saa mange
Guds Helgen' faaer til Mands;
At høre Lyd af Engle-Fryd,
Som overstiger Sind og Sands.
Hvad er det stort at prange
Med Livets Brude-Krands,
At sidde der, Guds Søn saa nær,

* 120

I saa utroelig Himmel-Glands,
Hvad er det stort at prange
Med Livets Brude-Krands!