Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

↩

2.

✂ Her gik de under stor Foragt.
Men see dem nu i deres Pragt:
For Thronen staaer
De Slagte-Faar
I Himlens Præste-Dragt.
Sant er det, i saa mangen Nød
Tit Taare-Strøm paa Kinder flød;
Men GUd har dem,
Strax de kom hiem,
Aftørret paa sit Skiød.
Nu holde de, og har til best
Hos ham en ævig Løfsals Fest;
Og Lammet selv,
Ved Livets Elv,
Er baade Vært og Giest.

*1, 13: i høje Chor] Ældre bibeloversættelser bruger på visse steder »kor« som betegnelse for det allerhelligste i Jerusalems tempel (nu »inderhallen«), 1. Kong. 6, 5. 16. 19 flg.; Sl. 28, 2 (på sidstnævnte sted nu blot »tempel«). Det er dog næppe herudfra, man skal forstå Brorsons udtryk (således Chr. Ludwigs, Strengen er af Guld, 1927, s. 158 flg.). I hvert fald passer høje slet ikke dertil. Det billede, som foresvæver digteren, er snarere højkoret i en stor kirke. Herfor taler også, at han netop i sin kantate ved kirkevielse 1758 bruger det samme udtryk: Hvor længes mine Sinde Det høye Chor at finde, Hvor jeg i Palme-Flok Kan ret min GUd ophøye (se s. 227 flg.). Carl Koch (H. A. Brorson, 1920, s. 65) har næppe set meget fejl, når han skriver: »Brorson fik sine Farver fra en Gudstjeneste med mange Menneskers Vandring Julemorgen ind under de store Hvælvinger og op til det høje Kor i Ribe Domkirke. Saa saa han derfra endnu højere op«. Jfr. nr. 267, 15, 5. - 2, 4: de Slagte-Faar] St. 44, 23 (»vi ere regnede som slagtefår«, ældre oversættelser); Rom. 8, 36. - 2, 5: Himlens Præste-Dragt] de »lange hvide klæder«, Joh. Åb. 7, 9; de israelitiske præster bar en lang kjortel af byssus, i ældre oversættelser gengivet ved »hvidt linned« el. »hvid silke«, 2. Mos. 28, 39-40; 39, 27, jfr. hos os den hvide messeskjorte, som er den egentlige præstedragt. - 2, 6: sant er det] ganske vist. - 2, 8-10: Joh. Åb. 7, 17. - paa sit Skiød] vel: som når man tager et barn på skødet for at trøste det. - 2, 11: har til hest] har i behold, om hvad der er gemt til dem. - 2, 12: Løfsals Fest] Palmegrenene hørte til ved løvsalsfesten, 3. Mos. 23, 40; 2. Mak. 10, 7, og herudfra kan skildringen i Joh. Åb. 7, 9 flg. opfattes som et himmelsk modstykke til denne højtid. - 2, 14: ved Livets Elv] Joh. Åb. 7, 17: »Lammet... skal ledsage dem til de levende vands kilder«, jfr. Joh. Åb. 22, 1 flg. - 2, 15: er baade Vært og Giest] Man har forstået det rent dogmatisk om, at Jesus som sand Gud er vært, som sandt 125

Brorson, Hans Adolph Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

2.