Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken

↩ For 300 aar siden begyndte en blid Lycke Stierne at oprinde for Vore Forfædre i Norden, efterat i Iohan Hussis' og andre troe Vidners tider var skeet Forbereedelser til dend derefter fuldte Herlige Reformation med Doctor Morten Luther, og da ald Naadens Gud efter sit milde Forsyns Øye over Os hafde besluttet at besøge Disse Riger og Lande med sit søde Evangelii Lys, saa har hand og til dend ende foruden andre dertil nødvendige Midler udseet sig for Os her i Danmark og Norge en Særdeles Dyrebar Kongelig Stamme, som Vi kalde dend Oldenborgiske, og deraf givet Os Tolv Herlige Konger af hvilke dend eene meere end dend anden ved Herrens forunderlige hielp og Bistand har søgt at sætte Religionen og Riget i en Blomstrende og mod de forrige tider at regne ret forunderlig Velstand. Da Mand skref efter Christi Fødsel 1400 aar, begyndte det jo meere og meere at dages i Christenheden, (hvilket her at opregne Tiden icke tillader) en tiid, som i henseende til Rigernes Velfærd er merkværdig for Danmarck, da Dend Store Dronning Margaretha hafde sat Rigerne i saadan floer og Velstand, som tilforn var fast ubekiendt; og naar mand derfra Regner 7 gange 7 Aar, Saa begynder en Periodus i Danmarks tiids Register, hvortil dend bør at sætte et evigt merke. Det er just paa denne Dag da dend Danske Crone blev sat paa dend Dyrværdige Christian dend Førstes Hoved, ja ret en Sal: Dag for Danmarck, baade i henseende til bemelte Konge self, blandt Konger og Fyrster et stoer Exempel af Guds Frygt og Viisdom, med en rar Blanding af dend Herligste Kongelige baade Sagfmodighed og Tapperhed, saa ogsaa til Kongens 2de Prindser Hans og Friderich som