Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken

↩ svære1) for ham, da andre Herrer pleyer at tage Eed af Deres tienere. David, et yndigt Navn i sig self, men alleryndigst for Personens og hans Forjættelses skyld, saalænge Verden staaer: Navnet i sig self giør ingen bedre, men et yndigt Navn paa en yndig Persohn er som en Demant i en Guld Ring. Ligesom de Konge Navne i Danmark Christian og Friderich for deres skyld ere de smuckeste i Verden. Her spørges nu da, hvorfor har Herren soret? fordie hand hafde ham saa kier, som der staaer om Ionathan: 1 Sam: 20, 17: v. Hvo kand noksom forundre sig over de allerlifligste expressioner i den Sag, som Ethan udfører v: 34: 35: 36-38, fordi hand vil giøre David i Troen stærk og ubevægelig Ebr 6, v: 16: 17:? Hvorfor soer hand David? hafde det været den tungsindede Asaph, dend vantroe Thomas? men at hand saa meget høyt og dyre sværer dend stoere Troens Kiempe David? O hvor kand det væderqvæge og trøste en bedrøvet Siæl, at endog David kunde trænge til Guds dyre Eed og Forpligtelse. 3: Hvordan soer hand David? hand soer David iche alleene som sin tiener, men endog som en Konge for sit Rige, og som Fader i sit Huus, ja som Stamme Fader for Hans Kongelig Arvehuus; tiden tillader icke dette vitløf tigere at udføre: vist er det, at David ved dend Eed blev saa indtagen ja hentagen af glæde og Forundring, at hand for først2) var gandske Stum, og kunde icke sige et Ord: 2 Sam: 7: Dend allerfornemste og Lifligste Lærdom, som flyder af disse Ord er denne: At Gud for særdeeles Gudelige Forældre og Stamme Fædre giør imod Deres afkom, meere end hand ellers vilde giøre, og det i Tuusinde Leed, Exod: 20: Hvo er en Gud som Du, som borttager Misgierninger, og gaaer overtrædelser forbie etc., du skal holde Iacob Troskab, som du har soeret vore Fædre fra de forrige Dage af Mich: 7: v: 18: 19.