Indhold
- SVANE-SANG
- Indledning
- FORTALE
- Svane-Sang
- Nr. 285. - II.
- Nr. 286. - III.
- Nr. 287. - IV.
- Nr. 288. - V.
- Nr. 289. - VI.
- Nr. 290. - VII.
- Nr. 291. - VIII.
- Nr. 292. - IX.
- Nr. 293. - X.
- Nr. 294. - XI.
- Nr. 295. - XII. En Paaske-Sang.
- Nr. 296. - XIII.
- Nr. 297. - XIV.
- Her er nyt fra Dødens Porte
- Nr. 299. - XVI.
- Nr. 300. - XVII.
- Nr. 301. - XVIII.
- Nr. 302. - XIX.
- Nr. 303. - XX.
- Nr. 304. - XXI.
- Nr. 305. - XXII.
- Nr. 306. - XXIII.
- Er han borte al min Eje?
- Nr. 308. - XXV.
- Nr. 309. - XXVI.
- Mon JEsus mig ey ynker nu?
- Min Søster har det mageligt
- Nr. 312. - XXIX.
- Nr. 313. - XXX.
- Nr. 314 - XXXI.
- Nr. 315. - XXXII.
- Nr. 316. - XXXIII.
- Nr. 317. - XXXIV.
- Nr. 318. - XXXV.
- Nr. 319. - XXXVI.
- Nr. 320. - XXXVII.
- Nr. 321. - XXXVIII.
- Nr. 322. - XXXIX.
- Nr. 323. - XXXX.
- Nr. 324 - XXXXI.
- Nr. 325. - XXXXII.
- Nr. 326. - XXXXIII.
- Nr. 327. - XXXXIV.
- Nr. 328. - XXXXV.
- Nr. 329. - XXXXVI.
- Nr. 330. - XXXXVII.
- Nr. 331. - XXXXVIII.
- Nr. 332. - XXXXIX.
- Ak! hvad er dog Tiden lang
- Nr. 334. - LI.
- Nr. 335. - LII.
- Nr. 336. - LIII.
- Nr. 337. - LIV.
- Nr. 338. - LV.
- Nr. 339. - LVI.
- Nr. 340. - LVII.
- Nr. 341. - LVIII
- Nr. 342. - LIX.
- Nr. 343. - LX.
- Nr. 344. - LXI.
- Nr. 345. - LXII.
- Nr. 346. - LXIII.
- Nr. 547. - LXIV.
- Nr. 348. - LXV.
- Nr. 349. - LXVI.
- Nr. 350. - LXVII.
- Nr. 351. - LXVIII.
- Nr. 352. - LXIX.
- Nr. 353. - LXX.
- Prædiken (fra Svane-Sang)
- TEXTEN Joh. 20, 11-17.
- INDGANGEN
- JEsu første Aabenbarelse efter hans Opstandelse.
- TEXTENS FORKLARING
- REGISTER OVER SANGENE
- LISSABONS YNKELIGE UNDERGANG
- MINDRE DIGTE
- Lykønskningsdigt til Niels Vedel (Nicolaus Wedelius el. Welleius)
- Ved Anna Christina Brorsons begravelse
- Mindedigt om Johann Herrmann Schrader
- Lykønskning til Kongeparret ved indtoget på Christiansborg
- To nytårsdigte til Johan Ludvig v. Holstein
- Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til præsten David Grønlund
- Taksigelse til Frederik V
- Kirkevielse i Kolding
- Af Brorsøns almanak
- Ved hundredårsfesten for enevoldsmagten
- Gravskrift over stiftsbefalingsmand G. F. v. Holsteins datter
- Brorsons Vita ved Bispevielsen 1741
- Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken
- To Fortaler til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs
- De vexillo Ecclesiæ
- FRIDERICO QVINTO
- Fortale
- VARIANTER I DE AF POVL OTZEN FREMDRAGNE HÅNDSKREVNE SAMLINGER
- FILOLOGISK REDEGØRELSE
- BRORSONS VERS- OG SANGKUNST
- MELODIER TIL TROENS RARE KLENODIE
- FOLKEMELODIER TIL SVANESANG
- MELODIUNDERSØGELSER VEDR. SVANESANG I
- RETTELSER OG TILFØJELSER
- FÆLLESREGISTER
Alle forekomster
↩ svære1) for ham, da andre Herrer pleyer at tage Eed af Deres tienere. David, et yndigt Navn i sig self, men alleryndigst for Personens og hans Forjættelses skyld, saalænge Verden staaer: Navnet i sig self giør ingen bedre, men et yndigt Navn paa en yndig Persohn er som en Demant i en Guld Ring. Ligesom de Konge Navne i Danmark Christian og Friderich for deres skyld ere de smuckeste i Verden. Her spørges nu da, hvorfor har Herren soret? fordie hand hafde ham saa kier, som der staaer om Ionathan: 1 Sam: 20, 17: v. Hvo kand noksom forundre sig over de allerlifligste expressioner i den Sag, som Ethan udfører v: 34: 35: 36-38, fordi hand vil giøre David i Troen stærk og ubevægelig Ebr 6, v: 16: 17:? Hvorfor soer hand David? hafde det været den tungsindede Asaph, dend vantroe Thomas? men at hand saa meget høyt og dyre sværer dend stoere Troens Kiempe David? O hvor kand det væderqvæge og trøste en bedrøvet Siæl, at endog David kunde trænge til Guds dyre Eed og Forpligtelse. 3: Hvordan soer hand David? hand soer David iche alleene som sin tiener, men endog som en Konge for sit Rige, og som Fader i sit Huus, ja som Stamme Fader for Hans Kongelig Arvehuus; tiden tillader icke dette vitløf tigere at udføre: vist er det, at David ved dend Eed blev saa indtagen ja hentagen af glæde og Forundring, at hand for først2) var gandske Stum, og kunde icke sige et Ord: 2 Sam: 7: Dend allerfornemste og Lifligste Lærdom, som flyder af disse Ord er denne: At Gud for særdeeles Gudelige Forældre og Stamme Fædre giør imod Deres afkom, meere end hand ellers vilde giøre, og det i Tuusinde Leed, Exod: 20: Hvo er en Gud som Du, som borttager Misgierninger, og gaaer overtrædelser forbie etc., du skal holde Iacob Troskab, som du har soeret vore Fædre fra de forrige Dage af Mich: 7: v: 18: 19.