Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

↩ Tidsgrænsen til modsat side får vi ved at lægge mærke til, hvordan Thuras og Falsters salmer er sammenstillet i K. Forrest står Thuras »Milde Gienløser«; så kommer de 3 af Falster, og først derefter følger den anden Thurasalme, »Naar skal da min Tiid faae Ende«. Det ser jo mærkværdigt ud, at de to af Thura på den måde er skilt fra hinanden. Men gåden løses, når vi får fat i det trykte hefte, der indeholder salmerne til biskop Thuras begravelse, »Et Guds Barns Christelige Misfornøyelse med Verden«, 1731. Her ser vi, at det var disse 5 salmer, som blev sunget, og at de netop står i den rækkefølge, som de har i K: først »Milde Gienløser«, som dog ikke er aftrykt i heftet, hvor der blot står, at den skal synges »ved Liigets Ankomst«, derefter de 3 af Falster: »Naar Mennisket er tung og træt«, »Ach! hvo vilde ikke bytte«, »O GUd, naar jeg din Naades-gaver«, og »til Udgang« endelig »Naar skal da min Tiid faae Ende«. Det er jo klart, at K, som har det hele i samme orden, hér har overtaget, hvad begravelsesheftet indeholdt*), og dermed når vi frem til,