Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

↩ Brorson »sender« salmerne - de er dog ikke ligefrem skrevet med hans hånd, - har det betydelig interesse. Det viser nemlig, at selv om man næppe kan antage, at han har anvendt sine Tønderhefter i kirken,*) må det dog have været hans håb at få sine salmer optaget i en kirkesalmebog, så de må ses som digtet med gudstjenesten for øje. For øvrigt har den, der skrev de anførte ord, været klar over, at det ikke var lutter oversættelser; for der står med samme hånd over en af originalerne: Dieses hat Hr. P. Brodersen selbst gemacht. Da Brorson kaldes P dvs. Pastor, må samlingens tilblivelsestid sikkert ligge før 1737, da han blev stiftsprovst. Man kan vel endda sætte den til før 3.9.1736, da Pontoppidan fik udarbejdelsen af den nye salmebog overdraget; efter den tid ville salmerne sandsynligvis være sendt til ham og ikke til Schröder. Af salmerne er de 5 trykt 1734-35, 1 i 1739. Man kan ikke bruge det tidligste trykkeår som tidsgrænse, sådan at man regner med, at når en salme først var trykt, ville den ikke blive optaget i en skreven samling; for i K har vi jo set det modsatte med Thura og Falster. Men da een af de oversatte salmer (nr. 197) er af Schrader, må tilblivelsen af S ligge efter hans salmebog 1731.**)