Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

T2a (og T3 ) synes ikke i samme grad som T1 (og måske K og S) at indføre udglattende læsemåder (jfr. dog 107: 5.3, 15.3); de har også kun sjælden indført moderniserede former (Hiertets 107.12.3, sluches (for slykkes) 207.1.3) og har af og til gldgs. former, der rimeligvis er fjernet allerede i Tønder-hefterne, fx. entalsformer af verbet ved flertalssubjekt (107:13.6, 15.6, 164:7.8, 10.7, 230:14.5), siuntes, tilsiune 107:6.1, 7.3 (men synnis T2a-3 162.1.5). Påfaldende er en række skrivemåder med aa for o, æ for e, som har paralleller både i Tønderhefterne og i de andre hss. (se s. 448, 458, 468), og som derfor muligvis afspejler Brorsons eget sprog, fx.: tilhaabe 107.2.5 (tilsv. S: 197.16.2), tilmaade forstaade 107.4.1, 3, Taarne (for tordne) 107.7.2, forlaaret 214 (overskr.), staaer (for stor) 207.3.3; æ for e: rædet (for reddet) 107.3.4, hæder (for heder) 108.10.5, Vræden 107.8.6, spæ (for spee) træ 86.17.5. Desuden finder vi brorsonske særformer som livligt 230.14.3 (se s. 452), giorte 164.9.8 (se s. 454), Vunder værch 29:10.1, 11a.3 (se s. 455), taalligt 173.14.7 (jfr. S: 197.9.6 og s. 459).