Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

Kun to folkemelodier er mig bekendt, en hos Sand (III, 19) og en, meddelt mig i juli 1955 af lektor Alf Bo, Lyngby (den har været min kone bekendt fra afd. læge Ellen Hallas og begynder (alm. bogstaver for -dels noder, kursiverede for ¼-noder): c' c' e / g g c). Ingen af dem røber ældre forbilleder. Børnerimsmanéren gør det imidlertid nærliggende at tænke på den udbredte franske vise »Ah, vous dirai-je, Mamam«, kendt herhjemme til tekster som »A B C D E F G« og i varianter til »Jeg gik mig over sø og land«, »Skære, skære havre« og »Bro, bro brille« (se »La Clé du Caveau«, Paris 1810, nr. 25, og Schiør. I, 102, m. henv. til W. Danckert om de tyske, svenske og norske melodiformer). Noteret med bogstaver som før, skulle Goliath-visen da lyde: