Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

↩ Betragter man kortlinierne (»med skov omkring / af palmesving« o.l.) som indrimede langlinier, kan den 15-liniers strofe reduceres til en 12-liniers på 3 ens afsnit. Hvert afsnit har den typiske marchmanér (3 fuldstændige og 1 katalekt linie sammenstillet og rimbundet, jf. »Pilegrims march« XLII, 59, og flere andre Svanesange), som kendes fra Bellmans »Så lunka vi så småningom« (Fredm.s sanger 21), »En sømandsbrud har bølgen kær« (af »Capriciosa« 1836, iflg. E. Bøgh en böhmisk folkemel.), »Århus tappenstreg« (ved C. C. Møller), og (i ) den såkaldte »Francaise: Der var om mig umanerlig rift« (Danmarks melodibog II, 46). Da Univ.bibl.s førstetryk til dette nummer tillige har tilføjelsen »Studenter Mars«, ligger det nær at søge forlæg blandt melodier af denne karakter. De allerede nævnte er formentlig for unge og for fjerne i stemning. En ældre parallel foreligger i Sperontes' »Der Abschiedstag bricht nun heran« (I, 34), om man blot tør fordoble linie 9: »Erwege selbst, geliebtes Kind«. Den har endda samme indrimsteknik som Brorsons digt. - Efter forslag fra pastor K. Fønss-Jørgensen (i breve til lærer Kr. Lovmand og mig af 3.11.42 og 4.5.43) skulle et tema af Gluck også kunne være forlæg. Det »går igen i flere af Glucks operaer, sidst i »Armida« 1777 (formentlig den kendte musette i 4 akt), men også i hans første fra 1740-erne«. Det er ikke let at slutte fra et tema, der er så almindeligt i sin harmonik; og det er ikke lykkedes mig at finde det i en form, der evt. kunne have foranlediget Brorsons strofe. Visse formelementer findes derimod endnu i Sperontes' »Weicht, ihr Grillen« (I, 60), der bærer titlen »Studenten-Lied« og foredragsbetegnelsen »March«; men strofens helhed stemmer ikke med Brorsons.