Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

↩ Af alle Svanesange har denne nok været elsket og beundret mest, særlig i Norge. Cath. Elling opregner i sin afhandling »Vore religiøse folketoner« (No. videnskaps-akademis skr., II, 7; Oslo 1927, s. 20 ff.) 16 melodier alene til »Den store, hvide flok«; Gaukstad (anf.skr.) registrerer 9 selvstændige melodier hos Elling, men dertil et utal af opskrifter, der vidner om deres og digtets store udbredelse. Det trykte melodistof, som jeg har kunnet overkomme (se tabellen), falder i forskellige grupper. Den største omfatter småmelodier på 4 linier, der gentages 3 gange til digtets strofe (storform AAA). Hertil hører Sand I, 19 b (= MM. 1271), III, 7 b, Li. 93 (= MM. 1272), der især blev kendt ved Griegs udsættelse for barytonsolo og mandskor (»Salme og sang« I, 1915, s. 38), El. II, 1, s. 3; 2, s. 3; 7, s. 8 (de to sidste ??? Gudbr. 37 abc); 8, s. 2 (= El. III, 1, 8 b); 8, s. 3; og El. III, 1, 8 a. Ikke blot p. gr. a. deres melodier, som intet røber mig, men allerede p. gr. a. deres form mener jeg at kunne se bort fra dem. Deres eventuelle forlæg ville næppe i sig selv fremkalde Brorsons 3-dobling af strofen. - En næste gruppe har 8 linier med gentagelse af henholdsvis første eller sidste halvdel. Det gælder Sand III, 7 a (??? MM. 1270; AAB) og Sand I, 19 a (??? Øst. 50; ABB). Og endelig er en enkelt folketone gennemkomponeret (Øst. 32 a; storform: ABC, med kunstfærdig benyttelse af mindre enheder til spredt gentagelse - og i flydende rytme: Bilag nr. 13). - Af en af tabellens 12 melodier, Sand I, 19 a, har pastor Fønss-Jørgensen venligst sendt mig en variant i menuettakt, kendt fra Thorsted, Vallekilde og Horne og trykt (atter varieret og i ) i M. T. Bredsdorffs og H. Nutzhorns »Salmemelodier« 2. saml., Nyborg 1892 (272 d) med overskrift »Fra de gudelige forsamlinger