Brorson, Hans Adolph Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

RETTELSER OG TILFØJELSER

I s. XIX, l. 5 f. n.: 168, 7, 8] læs 168, 7, 7.

I s. 49, v. 3,6: sveve] jfr. nr. 250, 4, 4.

I s. 94, 2. note, l. 2: fresesplan] læs frelsesplan.

I s. 111, 2. note, l. 3: fresesrådslulning] læs frelsesrådslutning.

I s. 118, v. 17,4: hiertens fryd] vistnok plantenavnet, se nr. 128,6,5; 191,1,1; 208,4,8.

I s. 144, 2. note, l. 4: 6,8] læs 6,9.

I s. 147, 2. note: tilføj: 2,2: engang] dvs. dobbelt.

I s. 152, v. 3,10: leyr] jfr. nr. 216,4,2;

I s. 158, v. 5,2: hinderhold] jfr. nr. 95,10,1; 198,3,5.

I s. 159, nr. 57: Brorson har ændret originalens versemål. Strofens 3 første linier er uforandrede; men derefter følger i den tyske salme 3 jambiske linier (Hin, da du bist, O JEsu Christ! Aus dieser welt gegangen), som Brorson har erstattet med 2 trokæiske (Siden du, o JEsu, gik Ud fra verdens trængsel). Orluf, Danske Studier 1951, s. 96. Brorson har ønsket tilpasning til den gamle melodi: »O Drøvelse«, se III, s. 501, nr. 40.

I, s. 167, 1. note: læs 8,8: syndens] Syndsens D.

I, s. 207, 2. note, l. 4-5: substativer] læs substantiver.

I, s. 210, l. 2: forstaae] læs forestaae.

I, s. 233, v. 11,4: rang] jfr. nr. 188,9,3 (med note).

I, s. 273, l. 2: det ene med slettes.

I, s. 290, 1. note: 8,1,5] læs 8,1,6.

I, s. 293, 2. note, l. 6: uforstyret] læs uforstyrret.

I, s. 312, nr. 107,1,3: siele] måske permanent trykfejl for mæle; i T2a mangler l. 2-3 (III, s. 410). Se III, s. 434.

I, s. 319, v. 10,4: senkes] vistnok trykfejl for stænkes, se III, s. 411, noten.

I, s. 339, l. 4: kandt] læs kand.

I, s. 340, v. 3,8: bar] bare, blot, jfr. Lissabon 4.

I, s. 345, v. 21,4: Mig] læs Min. - 2. note, l. 5: Jfr. også nr. 210 af Rist, der måske har påvirket Kingo.

I, s. 347, 2. note: 8,1: begynde] dvs. stille op.

I, s. 352, 1. note: v. 13,8: sorg] vist permanent trykfejl for sag, således i K, se III, s. 416.

I, s. 361, nr. 122,1,3: taamodig] læs taalmodig.

II, s. 42, 2. note, l. 12: at] læs et.

II, s. 45, nr. 145,3,1: kom morgen dog] Skønt ændringen i J3 til morgen dag støttes af K (III, s. 417), er den dog næppe rigtig. De følgende linier viser nemlig, at der ikke er tænkt på den kommende dag i almindelighed, men på den sjælens beredelse, der skal ske i den tidlige morgenstund forud for altergangen. Det er den tid, som kaldes ædel.

II, s. 48, v. 6,4: din himmeldrue] måske bør min (K S, III, s. 417) foretrækkes, jfr. min smykke i l. 1.

II, s. 75, v. 5,5: sin] vistnok trykfejl for sit, således i T2a. 3, III, s. 417.

II, s. 95, v. 8,2: med] sikkert permanent trykfejl for mod, således i S (III, s. 417).

II, s. 103, v. 1,8: for alting] vist permanent trykfejl for i alting, således i S (III, s. 417).

533

II, s. 144, 2. note, l. 9: forgynder] læs forkynder.

II, s. 217, v. 11,4: kommer] for læsemåden kummer taler K, III, s. 418.

II, s. 222, v. 7,1: jeg] måske permanent trykfejl for man, således i K, III, s. 418.

II, s. 227, nr. 212,1, 3: ser] læs seer.

II, s. 319, 2. note, l. 4 f. n.: bomsten] læs blomsten.

II, s. 411, 415, 419: Nicolai Brorsons 3 salmer, nr. 279, 281 og 282, findes allerede trykt i hans Sidste Afskeed, Flensborg 1727, se III, s. 207.

III, s. 252-54. Blandt vidnesbyrdene om Brorson som prædikant kan også nævnes den gravskrift over ham, som er meddelt i Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger 18.6.1764. Han kaldes her: paa Prædikestoel en fuldkommen Præst, paa Cathedra en stor Orator. V. Hermansen, Ribe Bys Historie 1730-1820, II 1946, s. 191.

III, s. 401, note ** om betydningen af sammenskrevne = forfattede på titelbladet til Nogle Jule-Psalmer. Orluf (i brev til udgiveren af 2.6.1952) vil, at ordet skal betyde »samlede«. Men man må lægge mærke til, at der står: eenfoldig og i Hast sammenskrevne. Det kunne give mening, at salmerne var blevet samlet i Hast; men at sige, at de var samlet eenfoldigt, var dog ret meningsløst.

III, s. 402, 444 om T2a. Den ikke-brorsonske salme, som står sidst i T2a, viser en anden håndskrift end det øvrige, som er 9 salmer, efterfulgt af en bøn. Da disse 9 salmer alle er af Brorson, ligger det nær at formode, at heftet oprindelig har været ment som en ren Brorsonsamling, så også bønnen skulle skyldes ham (P. Diderichsen). Dens indhold kunne nok svare hertil. Der tales stærkt om lidelsen, så det kan minde om slutningen af hans vita (III, s. 247), og omtalen af martyrerne fører tanken hen på, hvad der siges om dem i hans disputats (III, s. 352 flg.; 375 flg.). Det er derfor rimeligt her at gengive bønnen, der lyder:

Min Gud Ieg ved at det bør os Ved megen trængsel at indgaae i Guds Riige, men du ved hvor stærck mit Kiød Sætter sig imod mig at gaae denne Vey, O Gud, om ieg endskiønt ikke har forstand der paa, lær du mig ræt at forstaae Christi korses Hemmelighed, og som paa den eene side Verden [vil afvendes] fra mig, saa lad mig igien ved det samme bevares fra Verden, at ieg iche med den skal vorde fordømt, men lige som ieg med alle dine Børn bliver delagtig i tugtelse, at ieg og maae faae deel med dem i den forjættede Arv, men hvad er dog min Lidelse imod Derres, og om de end til sjune intet andet havde end slag, fængsel, Angest, Nød, og trængsel af at tiene dig, om de end bleve steenede, Saved, giennemstunget, Ihielslagen og gick omkring i faare og gede-skind, bleve trengte, lede ilde, dog har de holt ud hos dig, og agted din forsmedelse for støre Riigdom, end alle Verdens ligende feer [dvs. liggendefæ]; Lad mig see paa Deres Ende og efterfølge derres Troe, lide Villig og taalmodig i en hiertens stilhed uden knur og i ald min Lidelse priise dig du som er høylovet i ald ævighed Amen. Vor seyers første Christus Iesus være æret Amen.

- - -

Det med den svenske maler J. Hörners navn og årstallet 1756 mærkede maleri, som er gengivet forrest i 1. bind, er der betegnet som »sandsynligt portræt af Brorson«. Det forbehold, som ligger heri, skyldes, at billedets identitet ikke har nogen fast tradition at bygge på. O. Andrup meddelte (30.1.1930), at det sammen med hustrubilledet kom til Frederiksborgmuseet fra Rosenborg ca. 1885, og tilføjede: »Jeg har eftersøgt på Rosenborg, naar og hvorfra Billederne er komne derhen, men uden resultat; de omtales 1877, men ikke 1851«. Hertil føjer museumsinspektør G. Boesen (18.2.1956) den oplysning, at der i en skrivelse af 16.1.1881 i Rosenborgs arkiv stilles forslag om udlån til Frederiksborg af en del portrætter, som af pladshensyn ligger »i Pakkasserne og paa Loftet paa Rosenborg Slot«, og at der i en vedlagt liste over disse billeder, dateret 1.7.1881, nævnes som nr. 26: »Psalmedigteren Brorson. Brystbillede« og som nr. 27: »Sammes Hustru. do.« Museumsinspektøren nævner den mulighed, at de to billeder kunne være blandt

534

dem, der fra samlingen på det ældre Frederiksborg efter dettes brand 1859 blev overført til Rosenborg. Ganske vist findes de ikke i listen over disse; men den er muligvis ikke fuldstændig. Tænkte man sig forholdet sådan, havde man jo forklaringen på, at Brorsonbillederne ikke er nævnt i Rosenborgs inventar 1851. Fra Frederiksborg kan der ifølge museumsdirektør Jørgen Paulsen ikke oplyses noget yderligere, så den fulde sikkerhed er ikke nået ad den vej. Imidlertid er der jo sket det, at den foran i 2. bind gengivne Brorsonminiature er funden, og da den har en god slægtstradition bag sig og viser tydelig lighed med Hörners billede, synes tvivlen om dettes identitet dermed at have mistet sit grundlag. Forholdet kan udtrykkes sådan, at disse to billeder gensidig støtter hinanden.

Om den i L. J. Koch, Salmedigteren Brorson, 1 s. 146, 2 s. 154, gengivne miniature på Rosenborg står der ifølge museumsinspektør Boesen i Worsaaes tilgangsliste under 1877/78 (tilgang nr. 573): »Kjøbt af Hr. Sandegaard (for 20 Kr.). Et lille Miniatureportræt af Psalmedigteren Biskop Brorson, fra hvem Sælgeren paa modrene Side nedstammer. Dette Portræt, som har været opbevaret i Familien, turde være mere paalideligen end det, efter Underskriften at dømme, halve Fantasiportræt, som er stukket foran i hans »Troens Spejl«*)«. Med »Underskriften« menes Nic. Brorsons vers under kobberstikket (se I, s. 8), hvor det hedder: »Har Penszlen ikke hafft af Farverne de rette, Da Konsten vilde sig til dette Ansigt giette...« Det er dog næppe berettiget af disse ord at slutte, at stikket er et fantasiprodukt; den slags vendinger var ikke ukendte i datidens portrætindskrifter og skulle blot udtrykke beundring for den afbildede, idet hans træk oversteg kunstens formåen. Den omtalte hr. Sandegaard er det ikke lykkedes at finde blandt Brorsons efterkommere (A. Fabritius), og da Rosenborgminiaturen ikke viser mindste lighed med noget af de andre Brorsonbilleder, må man snarest antage, at der har foreligget en misforståelse fra Worsaaes side, så man med hensyn til Brorsons udseende må se bort fra denne miniature.

- - -

Ved henvisninger til Schraders Tøndersalmebog, 1731, er der i nærværende udgave ligesom hos Arlaud brugt sidetallene i Universitetsbibliotekets eksemplar. Det bemærkes, at Kgl. Bibl. har et eksemplar fra samme år med andre sidetal.

* 535