MIN VEN

✂ Inpromtu, den 7de Jan. 1836.
Min Ven!

✂ Tak for Dit kjære Brev, dateert December den -
Jeg husker Ikke Dagen, men
Jeg har ei glemt hvordan Din gratieuse Pen,
s Dit Lune og Dit Hjerte rev mig hen,
Du skjønne Aand blandt kjøbenhavnske Handelsmænd!
Og atter tusind Tak, min Ven,
For at jeg fik igaar et Brev igjen
Og inclusiv en Nota - det er den,
Jeg først vil tale om, og som en Gentleman!
Beløbet, een, fem, fem, Dig sendes herved; kjend
Hvad det er for en prompte Fyr Din Ven!
Paa ingen Maade frygtsom eller næn,
Naar Pligtens Stemme raaber: "send,
Send Rub og Stub! din hele Kasse vend!
Den fylder sig maaskee igjen."
Jeg lyder, skjøndt her er et djævelsk Rend
Med Nytaarsregninger, og det vil koste Spænd
At faae klareert dem alle - men -
At komme til vor Sag igjen -
Der er en Hage ved - fast skammer sig min Pen -
Vil Du ei lægge ud for mig til Skrædderen,
Ipsen i store Kongensgade, høire Haand, min Ven,
Fra Kongens Nytorv nogle Huse hen,
Min Skyld for et Par Buxer og to Veste - men
124 Imod at han qvitterer Regningen?
Vil Du, min gode Christian Petersen,
Saasnart den Æsel præsenterer den?

✂ Puh! nok orø det - det var lugubert, men
Bagefter aander man saa frit igjen.
Nu til et meer poetisk Thema hen!

✂ Held i det nye Aar, min Ven,
Held over Dig, Dit Huus, Din Dreng, Din Svend,
Din Handels Frugt, og Frugten af Din Lænd,
Og Held det Skjød, som bærer den!
Held i det nye Aar, Fru Petersen!
Mit hele Hjerte smelter hen -
Jeg kunde skrive mere, men -
Den kloge Muse lægger Fingren paa min Pen,
Og siger med alvorlig Mine: end!

✂ Din Ven.

✂ P. S.

✂ Jeg lever denne Tid som Pebersvend;

✂ Min Kone reiste bort til Nakskov den -
Den første - rigtig! - Nytaarsdag om Morgenen
I Selskab med min Broder Wilhelm, men
Har ikke sagt mig naar hun kom igjen;
Sandsynligviis i Ugen noget hen.
Hvis Du i Byen treffer Gniris: skjænd
Fordi han ikke skriver til Din Ven,
Som mellem Nysteds Borgermænd
Maa kukkelure sine Aftner hen.
125 Og seer Du Christian Winther: rend
Og tryk hans Haand, omfavn ham fra en Ven!

✂ Min Carl sin Hilsen sender glad igjen
Til Dig, Din Grethe, og den vakkre Ungersvend,
Din Broder Carl, Polytechnikeren.

✂ Undskyld de stygge Klatter af min Pen,
Som Hastværk sprøitede paa Brevet hen!

✂ Det Afdrag, som jeg fik det sidste Aar min Ven,
For ublu Priis paa Lys, er det i Regningen?
Undskyld, jeg kaster dette Spørgsmaal hen!

✂ Min Sag med Borgemester Svend -?
Ak, den er afgjort, kjære Ven!
Han fik ved Dommen sine Skjænd
I Paahør af de tvende Stokkemænd;
Hans Ord blev gjort til Løgn, hans Pen
Infam casseert, og han betaler til Din Ven
Al Sagsomkostningen,
Samt som Bod for ubeføiet Spænd
Til Fattigkassen - 20 Dalers Mulkt til den.

✂ Min Ven

✂ Hr Christian Petersen.