Aarestrup, Emil BESVÆRGELSEN.

BESVÆRGELSEN.

I

Det var en Tryllegrotte
Dit eensomstllle Kammer;
I Midnatstimen tændte
Du Themaskinens Flammer.

II

Omkring Din Nakke bugted
Sig Haaret, brunt som Snogen;
Din Kind var bleg; Du læste
Et fremmed Sprog af Bogen.

III

Hvad var Din gamle Tante,
Som nikked ud paa Natten,
I Lænestolens Puder,
Andet end Marekatten?

IV

Da lod Du Bogen synke -
Med selsornt Blik Du stirred
Et Navn Du sagte mumled,
Utydeligt, forvirret.

V

Damp steg af Tryllekjedlen -
Et Bjef - en Banken hørtes
Og i den mørke Baggrund
Dørteppets Folder rørtes.

85

VI

Paa Væggens Blomsttapeter
Der faldt en Skygge - Aanden,
Du havde kaldet, var der -
Var virkelig forhaanden.

VII

Jeg holdt mig til Contracten;
Dit Brev, det lille, søde,
Hvis røde Skrifttræk bød mig
I Aftentimen møde.

VIII

Du strakte Armen mod mig,
Du Dine Krandse tegned;
Bliv der, og ikke længer!
Meer rødmed Du, end blegned.

IX

Jeg trængte over Grændsen -
Der var ei Formler flere.
Det var en Tryllegrotte -
Jeg kan ei huske mere.