↩
Øer i Havets bølgende Blaa!
Egen omfavner Bøgen, sin Søster,
Og Miser med Grønt dig paa mine Kyster.
Seilet, som gled ved Himmelens Rand.
Fuglene kaldte dig, Kilder og Bække -
Ak, men forbi foer den ilende Snekke!
Er dig hvert Straa, som groer af mit Muld!
Marken dig bringer Nødtørftigheds-Hornet,
Gyldent af Halmen, vægtigt af Kornet
Skoven har Træ til det dristige Skib.
Pigerne række dig Krandsen af Roser,
Marken et Landeværn, Kysten Matroser.
I mine Lunde det landlige Slot;
52 Gavmilde, ædle, en Pryd for min Have
Dig vil de ligne, faøifajertede, brave!
Paa Kampestene Forfædrene sad.
See denne Bakke, omvæltet af Furen!
Der dømtes fordum, midt i Naturen.
Bringer dig Hyldning, har Tillid og Haab.
Velkommen derfor! Selv jeg dig følger
Ærefrygtsfuld til min Grændse af Bølger.
LOLLAND
✂
til Fredrik den 6te, ved hans Gjennemreise
den 10de Juni 1833.
I
Velkommen, Ven! Hil dig paa de smaaeØer i Havets bølgende Blaa!
Egen omfavner Bøgen, sin Søster,
Og Miser med Grønt dig paa mine Kyster.
II
Ofte jeg speided fra blinkende StrandSeilet, som gled ved Himmelens Rand.
Fuglene kaldte dig, Kilder og Bække -
Ak, men forbi foer den ilende Snekke!
III
Velkommen! Lad mig omfavne dig! HuldEr dig hvert Straa, som groer af mit Muld!
Marken dig bringer Nødtørftigheds-Hornet,
Gyldent af Halmen, vægtigt af Kornet
IV
Ikke forsmaa hvad jeg byder dig! grib!Skoven har Træ til det dristige Skib.
Pigerne række dig Krandsen af Roser,
Marken et Landeværn, Kysten Matroser.
V
Herremænd Haanden! De bygge saa godtI mine Lunde det landlige Slot;
52 Gavmilde, ædle, en Pryd for min Have
Dig vil de ligne, faøifajertede, brave!
VI
Kast et par Blik bag Skovenes Blad!Paa Kampestene Forfædrene sad.
See denne Bakke, omvæltet af Furen!
Der dømtes fordum, midt i Naturen.
VII
See dem med Ro! Den Vrimmel, hvis RaabBringer dig Hyldning, har Tillid og Haab.
Velkommen derfor! Selv jeg dig følger
Ærefrygtsfuld til min Grændse af Bølger.