KJÆRE CHRISTIAN! GODE FÆTTER

✂ Kjære Christian! gode Fætter!
Jeg Pennen til Papiret sætter
Med Tak for Brevet, som beretter
Venligstudførte Smaa-Idrætter,
Hvorved jeg i en bundløs Gjæld mig fletter
Til Din Langmodighed og Godhed, Fætter.
At Bøgerne, de Castagnetter,
Hvormed de tunge Vinterdages Gang jeg letter,
Der snarere kan kaldes Nætter,
Er alt tilhændekomne mig, Du gjætter;
Og hvis mit nye Andrag Dig ei trætter,
Saa bedes Du - jeg frygter, at Du sprætter -
Med Sølverklang, som jeg, Hr Fætter,
Har føiet her til Rimets Menuetter,
At Du min Gjæld for Bøgerne udsletter:
Tolv Daler 'Gyldendal, een Buddet mætter.
Men alt i Sølv, i rede Sølv, Hr Fætter.
Mens Vittigheden sig endnu fortætter,
Det er nok bedst jeg Punctum sætter
Ved mine Rums Lavetter;
Min Phantasie seer mørke Pletter,
Og ingen Farver meer, kun Silhouetter;
Paa alle Genier og Amoretter
Sees ingen Hoder meer, men blot Kaskjetter;
Med Muserne, de smaae Brunetter,
I Aften intet mere jeg forretter,
Apollo gaber og paa Huen letter;
42 Jeg skynder mig; jeg føler, at jeg trætter;
Jeg stikker kun paa Rimets Bajonetter
Et Par, med Hilsner fyldte, Billetter
Fra mig og Kone og de smaa Tazetter,
Til Dig og alle Dine hjemme, Fætter.