Aarestrup, Emil KARLS VISE.

KARLS VISE.

I

Det blæser og regner og siger: dryp, dryp, dryp!
Roser og yndelige Blommer!
Men jeg i min Kane til Hesten siger: hyp!
Vi faae vel med Tiden lidt Sommer!

II

Paa Himlen er Skyen saa mørkegraa og sort -
Roser og yndelige Blommer!
Men var jeg deroppe, saa pusted jeg den bort,
og Himlen blev blaa som i Sommer!

III

Saa seilede Skibe med lange, røde Flag,
Roser og yndelige Blommer!
Saa kom Folk fra Landet, saa var det ingen Sag;
De troede, som vi, det var Sommer!

IV

Saa kom lille Hanne, og Hendrik med - tys, tys!
Roser og yndelige Blommer!
Saa kom Jomfru Hansen, saa fik jeg et Kys -
Jeg troede bestemt, det var Sommer!

V

Saa sang Madam Heidenheim, hun var nok saa god -
Roser og yndelige Blommer!
58 Og rundt om Claveret saa stille vi stod -
Hun sang som en Fugl i Skiærsommer.

VI

Og Moder hun slog da de runde Æg itu,
Roser og yndelige Blommer!
Og laved en Kage saa deilig, som du
Har smagt noget Jordbær i Sommer!

VII

Men førend der kommer Violer og Græs
Roser og yndelige Blommer
Før kommer dog ikke min egen søde Bess
Og Alle, vi venter til Sommer!