JEG GIK SAA TIDT TIL DISSE KLIPPESTENE

✂ Jeg gik saa tidt til disse Klippestene
Ned ad hvis Mus de kolde Kilder skylle,
Hvis Krat og Ranker Vandreren indhylle -
Der var en Ro, en Fred - jeg var alene.

✂ Der hang saa runde Rær paa alle Grene.
Der var, mit Blik og Øre at fortrylle
Af Farver og af Duft og Lyd en Fylde -
Der var en Ro, en Fred - jeg var alene.

✂ Og endnu tidt mig Eensomheden favner
Og trykker dybt i sine brune Skygger -
Men Ro og Fred er ikke meer at finde.

✂ Den fulde, hele Eensomhed jeg savner
Thi jeg er selv ei fuldt og heelt derinde
Nu hos en anden halvt mit Hjerte bygger.