Aarestrup, Emil DØDENS KLOKKER KIME

DØDENS KLOKKER KIME

I

Hør, Dødens Klokker kime!
See Sørgeskaren vandre!
Kom, lad os samlet skride
Til Graven med hverandre!

II

Du Lykkens Barn, der synes,
Rødmusset som en Dukke,
At ligge evig pyntet
I din duunbløde Vugge -

III

Du, Olding, træt af Arbeid,
Som nys, i Hytteqvalmen,
De tunge Lemmer strakte
Med Vee og Værk paa Halmen

IV

Skjøn Jomfru, du, som dækkes
Af Alderdommens Rynker,
Og, lug et gustent Æble,
I Moderjorden synker -

V

Og du, ved Nattelampen,
Med Pen og Bog i Haanden,
Du Alvors-Mand, som grubler,
Og som besværger Aanden -

183

VI

O alle I, som efter
Det store Intet iilte,
Hvorover I med Rette
I lyse Timer smulte -

VII

Naar fandtes hvad I søgte?
Sug, naar blev Maalet truffet?
Hvem har - svar mig oprigtig
Hvem har ei Livet skuffet?

VIII

Hvo naaede til de Egne,
Hvor Sandhedskilden strømmer?
Hvo føler ei, lysvaagen,
Med Gysen, at han drømmer?

IX

Hvo venter ei - nedhugget
Lemlæstet og forblødet -
I Kamp mod Livets Qvaler
Med Længsel Naadestødet?