DU SØDE BARN, SAA LÆNGSELSFULD OG STILLE

✂ Du søde Barn, saa længselsfuld og stille,
Hvem Tungsind hviler i det mørke Øie,
Vi hilse dig, vi vil dit Sind fornøie:
Hvem vi forenede skal Ingen skille.

✂ Paa Englelyrer vi bag Skyen spille,
Og alle unge Hjerter kan vi bøie;
Thi vi har Magten fra det Evighøie;
Vi gjør dem lykkelige som vi ville.

✂ Saa lød det ud fra Skyen. Duggen faldt.
Da smeltede de bløde Hjerter sammen
Ved Himlens Stjerner og ved Maaneflammen.

✂ Og det blev mørkt for vore Blikke -
Og Nattergalen slog - vi hørte ikke -
O Coelestine - har du glemt det alt?