↩

HVORHEN, MIN UNGE FRUE

✂

I

Hvorhen, min unge Frue?
Tyk Morgentaagen ligger
Om alle Promenader
Og glimrende Boutiker.

✂

II

Og under Silkehatten
Saa streng en Alvor skues,
Som vilde du ved Smiilet,
Var det paa Læben, blues?

✂

III

Hvad trykker denne Tærne,
Som følger dig, til Barmen?
Hvad for en kostbar Byrde,
I Shawler svøbt, paa Armen?

✂

IV

Det er min Søn, den spæde,
Jeg bar paa ham med Smerte
Dengang hans Fader rev sig
Begeistret fra mit Hjerte.

✂

V

Og fødte ham fortvivlet
Den Time, da jeg hørte
Til Fængslet man hans Fader,
Saaret, i Lænker, førte.

79

✂

VI

Seer du Castellets Mure?
De grønne Bastioner?
og mellem Kuglestabler
De rolige Kanoner?

✂

VII

Imorgen, naar det dages
I disse øde Gader,
Saa lyder Sørgetrommen,
Saa skyder man hans Fader.

✂

VIII

Imorgen, naar det dages,
Saa hvirvler Russens Tromme,
Saa knalder deres Bøsser,
Saa er hans Timer omme

✂

IX

De vilde ei, Sabinski
Tillade dig at skue
Din lille Dreng, din Anton,
Og din forgrædte Frue.

✂

X

Men deres onde Trudsler
Kan ei mit Mod forskrække
Paa denne Rand af Volden
Kan Fangen see os begge

✂

XI

Han seer os! ja han seer os!
Han ud af Gittret svinger
80 Til Tegn det hvide Klæde -
O, at vi havde Vinger

✂

XII

Kom giv mig Drengen, Amme!
Tag Huen af ham skynd dig.
O hvor hans lille Hoved
I Solen skinner yndig

✂

XIII

See her din Søn, Sabinski
Som jeg har født med Smerte
En Arving til din Adel
Din Tapperhed, dit Hjerte

✂

XIV

Om Flygtling end paa Jorden
Han løfte skal mod Solen
Det gamle Frihedsbanner,
Sablen og Pistolen.

✂

XV

Hør hvad en Moder beder
Hvis Hjerte snart vil briste
Kast dine Øine paa ham
For førstegang og sidste.

✂

XVI

Kast dine Øine paa ham,
Med Kraften og med Evnen,
Som Døden kun kan give,
Og vie ham ind til Hævnen.

81

✂

XVII

Med disse Ord gav Damen
Sit Barn til Ammen atter -
Kun af en Skildvagt hørtes
En raa, barbarisk Latter.