↩
Ha, hvor Hesten jog!
Til det Sted, jeg boede,
Ei sit Blik han slog.
Ak, hvor langt det blev!
Ei til mig var Brevet,
Han saa ivrig skrev.
Paa en Lok saa blød -
Ei min Haarlok var det,
Som den Lykke nød.
Ak, hvor bleg og skjøn!
Ei for min Skyld var det,
At han græd i Løn.
Hvor han standsed tidt!
Men det Navn, han sukked,
Ei det Navn var mit.
153
Klare Maane! - O
Dine blege Straaler
Gav mit Hjerte Ro
Du har seet min Qval
Naar du stille lyste
Over Bjerg og Dal
Paa din høie Borg -
Som dit Næ forsvinder,
Svinde lad min Sorg!
TIL MAANEN.
I
Jeg har seet ham ride -Ha, hvor Hesten jog!
Til det Sted, jeg boede,
Ei sit Blik han slog.
II
Jeg har seet ham skriveAk, hvor langt det blev!
Ei til mig var Brevet,
Han saa ivrig skrev.
III
Jeg har seet ham kyssePaa en Lok saa blød -
Ei min Haarlok var det,
Som den Lykke nød.
IV
Jeg har seet ham græde -Ak, hvor bleg og skjøn!
Ei for min Skyld var det,
At han græd i Løn.
V
Jeg har seet ham vandre -Hvor han standsed tidt!
Men det Navn, han sukked,
Ei det Navn var mit.
153
VI
O, men du - Veninde!Klare Maane! - O
Dine blege Straaler
Gav mit Hjerte Ro
VII
Du har seet min TaareDu har seet min Qval
Naar du stille lyste
Over Bjerg og Dal
VIII
Du har hørt mig sukkePaa din høie Borg -
Som dit Næ forsvinder,
Svinde lad min Sorg!