DE LEGENDE BØRN.

✂ O Børn, I Støiende, som gjør mig Huset,
Med al sin Sneverhed, saa bredt og stort!
Hvor ofte har mig eders Leeg beruset
Og til et Barn igjen lyksaliggjort.

✂ Naar var jeg klogere, naar var jeg bedre,
End I med eders fagre Uskyldsstand?
Og kom jeg videre, end mine Fædre,
I dette Skyggernes og Tvivlens Land?

✂ Leeg eders Leeg! I kan, som jeg, behøve
En Tumleplads for eders Luner smaa;
Det samme Børneværk vi alle øve,
Vi støie, larme, sukke og forgaae.