↩

Morten desperat, bliver af hans Kone sadt i Pesthuset,

udført i

en nye lystig Vise,

der indeholder Aarsagen og den hele Tildragelse.

Trykt i dette Aar.

2

3

✂ Melod. Dig Christiania, jeg nødig drog ifra.

✂ 1.

✂ Jeg bliver desperat,

✂ Thi hvad har den Krabat At giøre der hvortil jeg selv er sat.

✂ Jeg nøye alting veed,

✂ Og alt for vel Beskeed.

✂ En Ild har tændet an min Bitterhed; Min Kaarde skal I denne Kael, Jeg er nu desperat og gael;

✂ Det gyser i min Krop,

✂ Jeg brækker Døren op;

✂ Ha Ha god Karl, nu skal du holde trop!

4

✂ 2.

✂ Waß Kerl! Gevalt! Gevalt! Ney du skal faae betalt;

✂ Folk stimlet til, og saae det her var galt. Ihr Leute viden skal,

✂ At Morten han er gal,

✂ Han maae udi St. Hanses Hospital. Hent Politie, At Konen frie Kan blive for hans Raserie.

✂ De kom, god Dag Madam, Hvordan er det med ham;

✂ En slig Allarm er baade Spot og Skam.

✂ 3.

✂ Ihr Herrn! I seer den Mand Er reent fra sin Forstand; Skaf Konen Roligkeith for denne Mand. Madam, naar blev jer Mand Saadan fra sin Forstand? I dette Øyeblik den stakkels Mand.

✂ Jeg er ey gal! Hør Manden tal, Igien som rasende og gal;

✂ Har hun ey før Madam, Formerket sligt hos ham? Ney, for en Time blev det saa med ham.

5

✂ 4. Jeg, som De seer, er ung, Men Byrden blir mig tung,

✂ Om jeg skal have dette Kors saa ung. Ihr Herrn! Det er fatal,

✂ Den smukke Kone skal Beholde hos sig Manden, som er gal; Pesthuset er Jo for enhver,

✂ I kan jo sette hannem der? Ney dette kan ey skee,

✂ Før Øvrigheden see En skriftlig Klage fra Vedkommende.

✂ 5.

✂ Gleich viel, ich schreibe hier, Madam! Blick und Papier,

✂ Halb dytsk halb dansk, altsamen ohne Zier; Men hør lille Madam!

✂ Hun maa dog give ham Hans Ophold rigelig foruden Skam. Ret gierne det; Nu det var ret!

✂ Ja ich gestehe ok so det.

✂ Da ist Memorial,

✂ Sanct Hans sein Hospital,

✂ Den lyder paa for Morten, som er gal.

6

✂ 6.

✂ Hans Venner kom; Madam! Det er dog Spot og Skam Saaledes som I handlet har med ham; Jer eye gode Mand,

✂ Han har jo sin Forstand, Som jer Samvittighed bevidne kan; At han er klog, Det veed I dog, Samt hvorfra han sin Vrede tog.

✂ Han tids nok gift med Jer; Men Anstalt see vi der;

✂ Men bie kun, vi skal siden finde Jer.

✂ 7.

✂ Da man greb Morten fat,

✂ Blev han nu desperat,

✂ Slog om sig, raabte: tag mig den Krabat; Han slog Betienterne,

✂ Hans Øyne gnistrede,

✂ Han hovedkuls fra Døren tumlede; Han kneeb og beed; Tilsidst han sleed Sig fra dem, men man var bereed Ved Mandstærk Folk at faae Ham Baand og Strikker paa;

✂ Og det var Morten Desperat man saae.

7

✂ 8. Det er ey hans Portræt,

✂ Der er paa Visen sæt;

✂ Ney hvem han er, just giettes ey saa læt;

✂ Hvad det er for en Mand,

✂ Knap Lærde giette kan,

✂ Ney faa kun dertil være skal i Stand;

✂ Giet ikkun hen, Fra den til den,

✂ Og gaae tilbage saa igien.

✂ Han staaer da her til Ziir,

✂ Indtil jeg siden giir

✂ Oplysningen paa et halv Ark Papiir.

8