En nye Viise, indeholdende Et Raad til Nissen.

En

Nye Viise, indeholdende

Et Raad til Nissen. Spørgsmaale og Formaninger. Han skal pidskes. Han skal ikke før om 2 Uger faae at vide hvad denne Haand betyder.

Trykt i dette Aar.

2
3

Synges som: I forenede Gemytter.

1.

Løb nu kun mm lille Nisse

Fra dem som giør dig Molest,

Løb du kun, løb bort fra disse,

Der hen hvor du kiendes best,

Løb du kun igien tit Sproge, Der hvor du maaskee er fød,

Folk er der langt mere kloge,

Du faaer der din gode Grød.

2.

Her, her blev du kun forkuet,

Men der lever du jo best, Retten dig her havde truet,

Og du var nær ved Arest,

Løb du kun, løb over Søen,

Thi dn kan jo gaae pan Vand, Der er kun to Milt til Øen,

Og saa er du strax paa Land.

4

3. Pas du der kun smukt paa Qvæget, Løb du kun min lille Dreng, Pas det som det var dit eget;

Men spring ey i Folkes Seng, Som du giorde her forleden,

Hvilket ikke lader smukt;

Thi da var du ubeskeden,

Og har ret din Grovhed brugt.

4.

Skik dig vel, og hold dig reenlig I din Pikkelhering-Dragt, Skyt dig selv og hold dig eenlig,

Du i Selskab er foragt;

Hold dig net, rens dine Tænder, Som dig Mette haver sagt, Visk din Mund, toe dine Hænder, Men brug ingen Stads og Pragt.

5.

Laan ey nogen dine Klæder,

Enten Mette eller Jens,

Ey til Smed og ey til Skræder,

Og husk vel paa den Sentens, Thi just under denne Maske,

Som i din Gestalt vil gaae, Gives der saa mangen Taske,

Som vil Jens tilhaande gaae.

5

6.

Giv dig ey iblandt smaa Drenge Naar du seer de er i Ley,

Ney du bør dig ey indtrenge

Der hvor man dig kiender ey; Du veed selv at slig en Pusling Er en lille Bussemand,

Og man tager slig en Nusling Ikke vel i Selskab an.

7.

Du giør ikkun Børn bange,

Som en Harlequin og Nar, Allerhelst at du saa mange Underlig Grimasser har,

Stygt og hesseligt du griner,

Hvilket ikke lader smukt,

Dine Abekatte-Miner

Viis at du har ey lært Tugt. 8. Du er i dig selv kun lille, Men dit Pusleri er stort, Du har Lyst ret Folk at drille, Du har et og andet giort, Snappet hist og her en Stumpe Uden man veed dine Spor,

Og hvorfor du paa din Rumpe Burde have noget for;

6

9.

Men du slipper ey med dette,

Seer du her den sorte Haand, Du kan ingenlunde giette

Enten den hør til en Aand Eller hvad den skal betyde Dertil er du ey i Stand; Andre maa og ey fortryde Jeg det nu ey sige kan.

10.

Jeg igien tit Nissen taler:

Stundum tar du dig en Rus, Tit du som en Hane galer,

Og saa er du ret confus. Monsieur Nisse! kan du sige Hvor du egentlig er fød,

I hvad Land og i hvad Rige Er vel dine Fædre død? 11. Du maskee er af de Dverge Der i gamle Dage var, Og som ud af visse Bierge Man som Uskud kastet har. Sig mig hvem giør dine Klæderm Og hvem reder vel dit Haar? Sig mig hvem har du til Skræder? Hvem syer Buxer til dit Laar?

7

12.

Har du Søster eller Broder,

Eller nogen anden Slegt? Hvem din Fader, hvem din Moder, Og hvad er du for en Knegt? Er du maaskee af de Trolde,

Og af gamle Hexe-Slegt, Som Lettroende de holde Udi Overtroens Vegt?

13.

Og saaledes af den Stamme, Som der aldrig før var til, Følgelig altsaa den samme,

Som just Overtroen vil, Blot indprentet og fingeret

Udi vor Indbildnings Kraft, Lutter Løgn, som er spargeret I det Rykte vi har haft.

8