Denne Sorte Haand Spørges om det er Nissens i Blaataarn,
skal
ellers være aftrykt i et Brædt af et Spøgelse, Tildragelsen fortælles, men modsiges.
Siunges som: All verden tænk dig om, & c. Trykt i dette Aar.
2
3
✂ 1.
✂ Kom Nisse, viis din Haand, om den er sort som denne,
✂ Prøv om du din i Ild kan taale sort at
✂ brenne;
✂ Men fra det ene Fias og til det andet
✂ gaae,
✂ Jeg da om denne Haand Forklaring
✂ sige maae:
✂ 2.
✂ Een efter han var død, han fandt for
✂ godt at spøge,
✂ Han til en Jomfrue kom om Natten at
✂ forsøge
✂ Om hun var bange for et Spøgelse at
✂ see;
✂ Han kom til hendes Seng, men intet
✂ talede.
✂ 3.
✂ Hun syntes at han stod i lange hvide
✂ Klæder,
✂ Han taugs gik om, og ud igien af Døren
✂ træder,
✂ Det var ved Midnats Tid imellem Tolv og Et;
✂ Nu paa en Maanets Tid er han ey
✂ mere seet.
4✂ 4.
✂ Dog idelig med Angst hun gik til hendes
✂ Leye,
✂ Hun altid plagdes med den Sag at over-
✂ veye,
✂ Omsider klagede hun sig for hendes Præst,
✂ Han sagde at det nok vel uden Tvivl
✂ var best
✂ 5.
✂ At naar han kom igien, hun skulde til
✂ ham sige.
✂ Hver Aand lov Herren, og derpaa skal
✂ han nok vige;
✂ Han kom, hun sagde det, han svarte:
✂ Jeg giør saa:
✂ Hun efter den Tid lod ham komme og ham gaae,
✂ 6.
✂ Men engang spørg hun ham: Sig mig hvad gaaer du efter? At tale med dig har jeg baade Mod og
✂ Kræfter.
✂ Hør! siger han, sig til min Kone jeg har glemt
✂ At give Fattige den Sum dem var
✂ bestemt.
5✂ 7.
✂ Ney med jer Kone jeg vil ey ha at bestille; Jo Jomfrue, du maae heri føre ud min
✂ Ville,
✂ Min Kone er ei den jeg selv vil tale
✂ med,
✂ Thi hun i Live har giort mig saa stor
✂ Fortred.
✂ 8.
✂ Hun gik til Konen, men blev haanligen
✂ afspiset,
✂ Hun støtte hende nd og haanlig blev af-
✂ viset.
✂ Om Natten strax derpaa kom Spøgelset igien,
✂ Hør, sagde hun, pak dig, pak dig kun fra mig hen.
✂ 9.
✂ Thi hvad har jeg med dig din onde Aand
✂ at giøre?
✂ Men Spøgelset det nu begyndte sig at
✂ røre,
✂ Hun fik tre fire Dask, saa hun forskrækket blev,
✂ Og dette i en Hast til Præsteskabet
✂ skrev.
6✂ 10.
✂ Det blev da borte, men indfandt sig saa
✂ hos andre,
✂ Saa det i Byen nu begyndte at omvandre,
✂ Man endelig da maae til at besvære
✂ det;
✂ Man sagde: Læg din Haand herhid paa dette Bræt.
✂ 11.
✂ Det giorde saa, og see dets Haand har
✂ Brættet sviet,
✂ Den stod saa sort deri, og derpaa har
✂ man tiet;
✂ Det sagde: See min Haand af Helveds Ild er heed;
✂ Og læser man det er i manges Paasyn
✂ skeed.
✂ 12.
✂ Og det er just den Haand der sees saa
✂ sort i Brædtet,
✂ Og den paa Visen man for nogen Tid
✂ har settet;
✂ Det er altsaa forklart hvad det var for en Hand
✂ Det nemlig var eu Hand af saadan en
✂ sort Aand.
7✂ 13.
✂ Men troe derfore ey at saadant er
✂ passeret,
✂ Sligt er opdigtet Tøy og ikkun blot fingeret
✂ I gamle Tider da Lettroenhed var
✂ stor,
✂ I vore Tider man slet intet deraf
✂ troer.
✂ 14.
✂ Gid Ammestue-Snak, og Bønderne paa
✂ Landet
✂ Lod fare saadant Fias og snakkede om
✂ andet,
✂ Saa blev vor Ungdom ey indprentet saadant Kram,
✂ Som giør dem Skade, og vor Tænkemaade Skam.
✂ 15.
✂ Kan Legemer vel gaae, de raadne jo i
✂ Jorden?
✂ Har Aander Kiød og Been? Ney det er
✂ mod al Orden.
✂ Du troer Sathan giør en Afdøds
✂ Skikkelse,
✂ Ney han er fængslet, og staaer fast i
✂ Lænkerne.
8✂ 16. Smaa Geister troer du dog, de hist og
✂ her kan pusle,
✂ Ja mangen gang en Kat, og andet som
✂ kan rusle,
✂ Troer du er Spøgelse, men see det skeer
✂ saa tit,
✂ At ofte Spøgelse gaaer ud paa dit og mit. 17.
✂ Paa Landet nylig man jo faaer den Sag
✂ bekræftet,
✂ Spørg Fangerne, som nu for samme Sag er hæftet.
✂ Hvad Snak løb ude om, før det blev
✂ aabenbart,
✂ Da om det kom til om, see saa var
✂ alting klart. 18.
✂ Jeg har den sorte Haand af lærde Skrift-
✂ ter taget,
✂ Man seer hvor Folk den Tid af Overtroe var plaget.
✂ Den staaer da til Bevis, hvad Tiderne
✂ da var;
✂ Den som sligt troer endnu, er en enfoldig Nar.