↩

Denne Sorte Haand Spørges om det er Nissens i Blaataarn,

skal

ellers være aftrykt i et Brædt af et Spøgelse, Tildragelsen fortælles, men modsiges.

Siunges som: All verden tænk dig om, & c. Trykt i dette Aar.

2

3

✂ 1.

✂ Kom Nisse, viis din Haand, om den er sort som denne,

✂ Prøv om du din i Ild kan taale sort at

✂ brenne;

✂ Men fra det ene Fias og til det andet

✂ gaae,

✂ Jeg da om denne Haand Forklaring

✂ sige maae:

✂ 2.

✂ Een efter han var død, han fandt for

✂ godt at spøge,

✂ Han til en Jomfrue kom om Natten at

✂ forsøge

✂ Om hun var bange for et Spøgelse at

✂ see;

✂ Han kom til hendes Seng, men intet

✂ talede.

✂ 3.

✂ Hun syntes at han stod i lange hvide

✂ Klæder,

✂ Han taugs gik om, og ud igien af Døren

✂ træder,

✂ Det var ved Midnats Tid imellem Tolv og Et;

✂ Nu paa en Maanets Tid er han ey

✂ mere seet.

4

✂ 4.

✂ Dog idelig med Angst hun gik til hendes

✂ Leye,

✂ Hun altid plagdes med den Sag at over-

✂ veye,

✂ Omsider klagede hun sig for hendes Præst,

✂ Han sagde at det nok vel uden Tvivl

✂ var best

✂ 5.

✂ At naar han kom igien, hun skulde til

✂ ham sige.

✂ Hver Aand lov Herren, og derpaa skal

✂ han nok vige;

✂ Han kom, hun sagde det, han svarte:

✂ Jeg giør saa:

✂ Hun efter den Tid lod ham komme og ham gaae,

✂ 6.

✂ Men engang spørg hun ham: Sig mig hvad gaaer du efter? At tale med dig har jeg baade Mod og

✂ Kræfter.

✂ Hør! siger han, sig til min Kone jeg har glemt

✂ At give Fattige den Sum dem var

✂ bestemt.

5

✂ 7.

✂ Ney med jer Kone jeg vil ey ha at bestille; Jo Jomfrue, du maae heri føre ud min

✂ Ville,

✂ Min Kone er ei den jeg selv vil tale

✂ med,

✂ Thi hun i Live har giort mig saa stor

✂ Fortred.

✂ 8.

✂ Hun gik til Konen, men blev haanligen

✂ afspiset,

✂ Hun støtte hende nd og haanlig blev af-

✂ viset.

✂ Om Natten strax derpaa kom Spøgelset igien,

✂ Hør, sagde hun, pak dig, pak dig kun fra mig hen.

✂ 9.

✂ Thi hvad har jeg med dig din onde Aand

✂ at giøre?

✂ Men Spøgelset det nu begyndte sig at

✂ røre,

✂ Hun fik tre fire Dask, saa hun forskrækket blev,

✂ Og dette i en Hast til Præsteskabet

✂ skrev.

6

✂ 10.

✂ Det blev da borte, men indfandt sig saa

✂ hos andre,

✂ Saa det i Byen nu begyndte at omvandre,

✂ Man endelig da maae til at besvære

✂ det;

✂ Man sagde: Læg din Haand herhid paa dette Bræt.

✂ 11.

✂ Det giorde saa, og see dets Haand har

✂ Brættet sviet,

✂ Den stod saa sort deri, og derpaa har

✂ man tiet;

✂ Det sagde: See min Haand af Helveds Ild er heed;

✂ Og læser man det er i manges Paasyn

✂ skeed.

✂ 12.

✂ Og det er just den Haand der sees saa

✂ sort i Brædtet,

✂ Og den paa Visen man for nogen Tid

✂ har settet;

✂ Det er altsaa forklart hvad det var for en Hand

✂ Det nemlig var eu Hand af saadan en

✂ sort Aand.

7

✂ 13.

✂ Men troe derfore ey at saadant er

✂ passeret,

✂ Sligt er opdigtet Tøy og ikkun blot fingeret

✂ I gamle Tider da Lettroenhed var

✂ stor,

✂ I vore Tider man slet intet deraf

✂ troer.

✂ 14.

✂ Gid Ammestue-Snak, og Bønderne paa

✂ Landet

✂ Lod fare saadant Fias og snakkede om

✂ andet,

✂ Saa blev vor Ungdom ey indprentet saadant Kram,

✂ Som giør dem Skade, og vor Tænkemaade Skam.

✂ 15.

✂ Kan Legemer vel gaae, de raadne jo i

✂ Jorden?

✂ Har Aander Kiød og Been? Ney det er

✂ mod al Orden.

✂ Du troer Sathan giør en Afdøds

✂ Skikkelse,

✂ Ney han er fængslet, og staaer fast i

✂ Lænkerne.

8

✂ 16. Smaa Geister troer du dog, de hist og

✂ her kan pusle,

✂ Ja mangen gang en Kat, og andet som

✂ kan rusle,

✂ Troer du er Spøgelse, men see det skeer

✂ saa tit,

✂ At ofte Spøgelse gaaer ud paa dit og mit. 17.

✂ Paa Landet nylig man jo faaer den Sag

✂ bekræftet,

✂ Spørg Fangerne, som nu for samme Sag er hæftet.

✂ Hvad Snak løb ude om, før det blev

✂ aabenbart,

✂ Da om det kom til om, see saa var

✂ alting klart. 18.

✂ Jeg har den sorte Haand af lærde Skrift-

✂ ter taget,

✂ Man seer hvor Folk den Tid af Overtroe var plaget.

✂ Den staaer da til Bevis, hvad Tiderne

✂ da var;

✂ Den som sligt troer endnu, er en enfoldig Nar.