↩

En kort, men fuldstændig

Maade,

at kunde vide

1 eller 2 Tal

af de som trækkes i

Tal-Lotteriet,

ved Hielp af en her hosføiet

grundig Tabel.

Kiøbenhavn, 1773.

Trykt og faaes tilkiøbs hos H. L. Sander og I. S. Morthorst, boende i store Fiolstræde.

2
3

Det er unægtelig, at man ved Tal kan udgiøre mange Ting, som ved andre Ting ei kan udregnes. Vi har af den antike Historie-Bog sandfærdige Efterretninger om de enfoldigste Folk, der ei har kundet regnet, men dog forstaaet saa meget af Tal-Videnskabet, at de har kundet sagt forud, det Aar de ere døde udi; det var noget meget.

Andre derimod har ved Tal kundet forudsige Familier, hvad der skulde tildrage sig med dem, deres Børn, Børne-Børn, og Børne-Børns Børn.

Flere derimod har kundet sagt, om denne eller hiin snevre Jomfru skulde spadsere Møe eller Hore ud af Verden; om denne eller hiin Aagerkarl skulde dreies om paa det pikkede Pla gehiul af de 96 Furier. Om Skindpelse-Herrerne skulde blive de, der skulde besidde Jordens Troner i de sidste Verdens Tider; og om Fleske-Mamaerne aldrig skulde glemme at bære Silkeklæder.

Tænk engang, hvilke vigtige Ting! naar disse kunde forudsiges efter de

Gamles artige Tal-Label, hvor meget lettere kan man da faae at vide det ene eller de to Tal, der skal spadsere ud igiennem Lykkens Hul. Her ere mange Maader med Tal at regne paa, men ingen grundigere, vissere og løierligere, end denne, som jeg her anfører.

Det var denne Tabel, som de 13 Sybiller fik al deres Viisdom fra; det var denne Tabel, der var Grunden til de Gamles Orakler; den var det fornemste Element til Drømmenes Forklaring, og til de Syner, man havde i hidsige Rase-Syger; den var Begyndelsen til Tidernes Beregning og Almanakkerne, som vare ei saa fulde af Usandheder, hvis man mere raadførte sig med denne Tabel;

thi for en Stiernekiger er denne Tabel uundværlig, hvis de begreb det.

Tabel,

hvorefter man kan vide, hvilket 1 eller 2 Tal, der skal komme ud i Tal-Lotteriet:

Denne Tabels Brug skeer paa følgende Maader:

1) Begynder jeg fra det Tal, der først falder mig ind, holder Fingeren derpaa, og saa vælger alle de Tal langs ned i hver Rad, der er det syvende for fra; denne er den første Made

2) Begynder jeg fra det Tal, der først er faldet mig ind, dernæst vælger jeg det tredie Tal i fierde Rad neden fra, fra begge Sider, og siden det andet Tal i fierde Rad oven fra fra begge Sider; denne er den anden Maade.

3) Begynder jeg fra det Tal, der først er faldet mig ind, og saa vælger jeg de Tal, der staaer skraas ned ad til Tiden til høire Haand, og skraas op ad til Siden til vestre Haand; denne er den tredie Maade. Anmærkning til den anden Maade er, naar jeg ei har fire Rader oven fra det Tal, der er først faldet mig ind, vælger jeg det andet Tal for og bag i sidste Rad, som nødvendig udgiør mig en Ambe. Ligesaa naar jeg ei har fire Rader neden fra, da skeer forbenævnte i første Rad.

Anmærkning til den tredie Maade er, at man vælger det fierde Tal fra begge Sider i samme Rad, hvor man

har det Tal, som man er først faldet paa. Nu, Hr. Skindpels! kom nu med de gamle Sølvpenge, som have ligget saa længe frugtesløs i Skindposen, de kommer ind igien med Renters Renter; det forsikrer Tal-Lotteriet dem paa. Hr. Nathue! giem nogle af de Skillinger, som forødes unyttig hos Vertshuusmanden, til Tal-Lotteriet. De kan jo dog ikke taale to Subgener, førend de ere overmaade drukken, og maa gaae hiem med en farlig Takt, der ofte endes med Svømmen i Rendestenene.

Hr. Slaabrok! jeg forsikrer dem paa Tal-Lotteriets Vegne, at naar de vil anvende nogle af de Penge, de bruger til unyttig Pons, og sætte dem i Lotteriet, vil de ei fortryde det, om De vinder i Tal-Lotteriet. Hr. Ladhed! forsøg dog deres Lykke, og vind. Der ere adskillige af deres Medbrødre, som have opnaaet dette Ønske, at de kan uden Arbeide henbringe deres øvrige Livstid i al Magelighed, og uden nogen Sorg eller Bekymring.

Hr. Vindesyge! tag deres Penge, de paa en ublu Maade aagrer og sæt dem i dette Lykkespil, da

det vist vil indbringe dem hundredefold Renter.

Frue Høi-Sæt! læg den forføriske Kofte af, bliv huuslig og ydmyg, sæt i Lotteriet, og vind, da hun derefter kan gierne taale imellem at give den Fattige en Skilling.

Frue Netteldugs-Forklæde! hun bruger for meget Snustobak. Hun giør bedre, om hun røger den; thi det kunde være en Helbredelse for hendes svage Temperament. Sæt i Tal-Lotteriet, og vind. Frue Ligegyldig! vær eftertænksom, og giv ei saa mange Penge unyttig bort. Tag denne for hende saa be-

qvemme og ønskelige Leilighed i Agt, sæt i Tal-Lotteriet, og giv noget af det hun vinder til den Nødlidende.

Om Drømme.

Man kan ikke, uden med største Forundring, anhøre den gemene Mands Fortælling om Drømme, der ere saa indtagne deraf, at de ikke ere at bringe fra denne deres Indbilding. Jeg har for nogen Tid siden seet øiensynlige Prøver derom. En skikkelig, men enfoldig Mand, der overmaade var indtagen af Drømme, spurgte mig, hvad jeg holdt om Drømme? Jeg svarede: Slet intet. Ei, sagde han, det er noget forskrækkeligt at høre, skulde man vente saa slet Oplysning hos Dem.

Af Erfarenhed har jeg havt store Prøver herpaa, sagde han videre, at Drømmene ere de beste Spaamænd. Jeg blev med største Dybsindighed overvældet af denne Mands Tale. Omsider spurgte jeg ham: Hvad Grunde han kunde give mig om Drømmenes Vished? Han fortalte mig adskillige forunderlige Hændelser, der havde tildraget sig med ham, og at han altid af sine Drømme kunde forudsee, hvad der vilde møde ham, enten Ont eller Got. Iblant andet anførte han og et Exempel om en Kone, der for en føie Tid siden havde drømt om tre Tal i Tal-Lotteriet, nemlig 6. 50. 55, og derpaa vundet en anseelig Terne. Han søgte og at frembringe flere saadanne Grunde, for at overtale mig til

at bifalde denne hans Mening; men da han mærkede, at jeg ikke var at overtale til at antage hans Grunde, forlod han mig med største Hidsighed, og sagde: Jeg hører nok af eder, at I er en Fritænker, de troer slet intet. Men hvor skal man faae al den Troe skrabet sammen, der kunde formaae een til at sætte nogen Tillid til denne moersomme Fantasie? Jeg kan ei forestille mig, at nogle af mine Medmennesker skulde have den Ære at omgaaes med Aanderne, siden disse ere saa artige om Nattetider at komme maaskee langveis fra, for at tale noget med dem om Tal-Lotteriet. Først troer jeg, at Aanderne bekymrer sig meget lidet om Tal-Lotteriet. For det andet mener jeg, at de, der ere hengivne og

forblindede af Begierlighed til at vinde Penge, have alt for skidne og forfængelige Siæle, til at kunde omgaaes med disse saa ædle og rene Aander. Jeg holder for, at Grunden til det der siges, at man i Kaffe kan see de Tal, der kommer ud i Tal-Lotteriet, ligeledes i Kort, Drømme, o.s.v. kommer af den store Begierlighed, som føder Fantasie, der bestandig svever os i Tankerne, enten om de Tal vi have vunden paa, eller og af andre er vundet noget anseeligt. Heraf seer man ofte de indbildte og formeente Tal at komme ud, hvilket er ganske mueligt, da et Tal gierne kan komme ud mere end engang.

Derfor vil denne her anførte korte Tal-Tabel ganske vist behage og fornøie

Læseren, saasom den ikke alleneste findes grundig, men endog beqvem og fattelig.

Det var at ønske, at de Eenfoldige vilde lægge sig mere efter slige Tal-Videnskaber for ei saa ofte at finde sig bedragne i deres Regninger.