↩

En nye Vise om gode Penge, som det allerfortreffeligste Middel,

at giøre Mennesker lykkelige, ved at sette dem i ret fuldkomne og gode Omstændigheder, samt

Hvorledes man i Mangel af Penge eller ved Penges Tab skal trøste sig,

og endelig

Hvorledes enhver i sin Stand

lettest kan komme til Penge.

Under Melodie

Jeg var kun en halvvoxen Tøs & c.

Kiøbenhavn, trykt hos I. R. Thiele.

2

1.

Der ingen bedre Ting er til Paa denne Jord, end rede Penge; Thi man for dem faaer man vil, Og har da ei behov at trænge. Naar leves skal blant Folk af Smagen, Og ei blant Hottentottisk Kram, Saa udgiør Penge hele Sagen,

Og Penge-Mangel er en Skam. Kun Penge, Penge, Penge er Det, som man stræber efter her. Kort sagt, at kunne Penge faae,

Er alle Menneskers Attraa:,:

3

2. Om nogen som en Eremit Udi en Ørken vilde leve, Da hialp vel penge ham kun lidt, Og ei til Nytte for ham bleve. Men sy, hvem vil af os vel være En Eremit, og leve saa,

At man kun Rødder skal fortære, Og drikke bare Vand derpaa. Nei der skal noget andet til, Naar man som andre være vil. Man Penge, Penge, have maae, Hvorfra man end skal dennem faae:,:

3.

Det ogsaa var en anden Sag,

Om man sig er befandt at trænge Til allehaande Ting hver Dag;

Thi da behøvedes ei Penge.

Da kunde man, som Hottentotter Got uden Penge hielpe sig;

Men er man nu for Penge blottet, Saa er man reent ulykkelig.

Ja naar man er i Penge-Trang,

Er Livet suurt, og Tiden lang,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

4

4. Vi jo til vor Fornødenhed Enhver saa mange Ting behøver,

Og noget at forlystes ved;

Thi der er nok, som os bedrøver. Men al den Deel, hvor til vi trænge, Som Mad og Drikke, Klæder, Skoe, Kan ei bekommes uden Penge,

Og er dog meer end man vil troe. Derfor det myntede Metal Al Verdens Lykke være skal,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,: 5.

Man skiule skal sin Nøgenhed;

Men uden Penge faaes ei Klæder. Ja hvo ei Penge bringer med,

Ei komme bør til store Stæder.

Thi alle Ting der Penge koster,

Der alting være skal galant,

Skiønt paa en syg og fattig Moster Der af os klages skal iblant.

Det Penge er i hvert et Land,

Som setter Mennesker i Stand,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

5

6.

Men naar man nu ei Penge har, Hvad skal man da i Verden giøre? Det fordum vel i Mode var,

Stor Pragt paa stor Credit at føre. Men naar man nu Credit ei haver, Og ligevel dog leve vil,

Saa maae man bruge andre Gaver, Og søge Penge tidt ved Spil.

Men uden Penge og Forstand Man heller ikke spille kan,

Og derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

7.

Vor Trøst i Penge-Mangel da Maae blive Haab til bedre Tider. Man ei kan løbe bort herfra,

Hvor stor en Nød man tidt end lider. Det vore Fædre ligeledes Har gaaet, som det i Dag os gaaer, Man bør ved Livet ikke kiedes, Endskiønt vi alt ei fuldt op faaer. Sandt nok, det Beste got nok er, Og ønskes helst af Mennesker;

Ja derfor er enhvers Attraa,

At kunne mange Penge faae:,:

6

8.

Men giv kun Tid, den rige Mand Kan døe; hans Sønner faaer da Penge. Ved dem du komme kan i Stand, Saa du skal aldrig mere trænge. Thi de vil ei bestandig ruge Som Faderen paa Skillingen,

Men dem til Livets Lyst saa bruge, At de og ruller til dig hen.

De vil, Folk leve skal med dem,

Og hielper Kunst og Arbeid frem. Man slige Rige ønske maae,

At de maae mange Penge faae:,:

9.

De fleste Penge altid er Hvor Kunsterne og Videnskaber Opelskes sterkt blant Mennesker,

Og Handelen sin Drist ei taber.

At Penge Folk giør lykkelige,

Der man med Sandhed sige kan, Hvor ingen vil den anden svige, Hvor hver har Nærings Vei og Plan. Men anderledes er det fat,

Hvor man nedgraver denne Skat; Og derfor man nok ønske maae,

At kunne mange Penge faae:,:

7

10.

Den allerbeste Penge-Vei Og allerlykkeligste Maade,

At faae sin Part, som sviger ei, Og hvortil jeg vil alle raade,

Er det, udi sit Kald at være Aarvaagen, flittig, from og troe,

Og ikke mere at fortære

End til Nødtørft i eget Boe.

Kan man ei giøre alting med,

Saa har man dog Lyksalighed,

Og da man ikke klage maae,

Her jo er Penge nok at faae:,:

11.

Vi nu til Slutning prise vil Den Mand, som Penge har opfundet; Det Maal, som alle sigter til,

Og som har manges Lykke grundet. Han har fortient, vi bør ham ære, Han har mod Mennesker giort vel; Og ham til Last ei lagt bør være, At mangen blir en Mammons Træl; Thi Penge ikke giør for sig,

At nogen blir ulykkelig.

Nei tvertimod man ønske maae,

At hver maae mange Penge faae:,:

8

Misbruges, ødes, klippes de Af mangen en skiønt undertiden, Saa er dog den Velsignelse,

Som de tilbringer ikke liden;

Thi Penge overgaaer alt andet Af denne Jords Lyksalighed,

Og det saae usselt ud i Landet,

Om Penge var paa intet Sted. Saa ønsker da af Hiertens Grund, At alle vi fra denne Stund Ret lykkelige være maae,

Og mange, mange Penge faae!:,: