? De igien antagne Børns Lovsang til Kongen, da de atter bleve indtagne i det Kongelige Wäisenhuus den 11 October 1773.

De igien antagne Børns Lovsang til Kongen, da de atter bleve indtagne i det Kongelige Wäisenhuus den 11 Oktober 1773,

som er Stiftelses-Dagen

paa hvilken det af Høysalig Kong Friderich den Fierde blev stiftet.

Kiøbenhavn,

Trykt hos Paul Herman Höecke. 1773.

2

        

3

Synges som:

Mit Barn frygt den sande Gud.

I. Den Gud, hvis Gunst er stedse stor Mod dem, som troer fast paa hans Ord, Vi Faderløse følet har;

Hans Naade den er stor og rar,

Den vores Konge styrede,

At Han ned til os smilede.

Og sagde naadig: det skal see.

4

4

2.

Vor gode Konge stor og viis, Rørt ved vi arme Børns Forlis, Han selv i Naade til os saae, Igien vort Huus os skienkes maae. Han fandt udi sin ømme Siel,

At det ey var til vores Vel,

At vi adspredte skulde gaae.

3.

Han som kun her til Øyemeeb Mod Landet Faders Kierlighed,

Til os nedsendte Naade-Blik,

Saa vi paa nye vor Boelig fik; Ved Viises Raad sligt udført blev, Men Ømhed mest vor Konge drev At slig en Naade skienktes os.

4. Vi vel forladt ey vankede,

Ey Kongens Forsorg mistede, Men spredt omkring vi endog nød, Som før i Huset, Lærdom, Brød; Men nu vor Konge til os saae, Han bod os i vort Huus at gaae; Thi han os altid elsket har.

5

5 5. Hans Naade fik nu atter Liv.

Hans Vink befalede et Bliv,

Og strax vi Virkning følede.

Hans Naade vi erfarede.

Han Omsorg kierlig for os bar.

Hans Faders Hierte from og rar Hans ligner udi et og alt.

6.

Vi Tak nu yde samlede,

For der han os beredede;

I Stiftelsen vi atter kom,

For der at nyde Christendom Foruden Daglig Øll og Brød,

Som vi ved Fierde Friderich nød, Igien ved Christians Naade faaer.

7.

Paa nye vi alting faaer igien Af vores Konge, Fader, Ven,

Han skienker os vort Huus og Hiem, Og os til Lærdom holder frem,

Nu kan vi voxe op i Got,

Og ey for nogen blive Spot:

Men føres frem paa Dydens Vey.

6

6 8. Vi nu kan blive Borgere I Staten, gode, nyttige,

Og udi Tiden tiene den,

Som nu sig viste som vor Ven.

Til Faderlandes Tieneste Vi blive oplært duelige,

Nu vi god Lærdom faaer og Dyd.

9.

Vi som Forældre ikke Har,

Vi alle Faderløse var,

Om Landets Fader os forlod.

Og vi for Naaden blottet stod;

Men nu vor Konge, Fader, Ven,

Os gier vort Wäisenhuus igien Og os beskytter Naaderig.

10 I Dag paa nye den første Dag, Da dette Huus til Guds Behag Og Næstens Nytte stiftet blev, Guds Aand vor Konges Hierte brev, At Han det atter aabne vil Og Selv sin Naade legge til, Som fryder Faderløses Siæl.

7

7 11.

Vor Tak vi derfor yde maae,

Den skal i Hiertet skrevet staae,

Det brænder af en Kierlighed,

Som virkes ved Taknemlighed.

Vor Konge, Naadig, Stor og viis, Ham være stedse Tak og Pris For al den Naade Han os teer.

12.

Gid grønnes maae Hans Høye Huus, Til Verden falder hen i Gruus.

Gid Architophlers Raad de maae Forbandet og til Skamme staae.

Gud Ham velsigne, vogte selv.

Den Ham vil ont, for Straffen skiælv. Guds Naade om Ham stedse staae.

13. Vor Dronning Juliane med,

Befale vi paa hvert et Sted I Almagts Haand, gid denne maae En Vognborg om Hende slaae.

Gid hver en Dag, Hun lever her,

Af dig, vor Gud! velsignet er.

Gid Hun af Alder blive graae,

8

8

14.

Prints Friderich, hvis høye Siæl Os stedse under Naade vel,

Ham, du o Gud! med Fred omgive, Han udaf dig velsignet blive.

For heele Kongens Huus vi siunge Dlg Lov, med Hierte, Mund og Tunge.

Og faaer et Giensvar: Det skal skee.