Indhold
-
DANSKE VERS
- VAAREN OG TRÆET
- LIVETS KERMESSE
- EFTER SYNDEFALDET
- IMPERIA
- I LØVENS TEGN
- BYRON ET UNGDOMSDIGT
- EFTERSKRIFT TIL DANSKE VERS
- NOTER TIL DANSKE VERS
- Indledning til kommentaren
- Et udførligt udkast ses i NkS ...
- Tilegnelse
- Landskab
- Sybariten
- Søstad (1889)
- Sommerland
- Hendes enogtyvende Fødselsdag (3.4.1889)
- En Rekonvalescens
- Afskedsvers (febr. 1890)
- Endelig
- Siesta
- Første Kys
- Respekt for Kvinden! (?)
- Den nye Pallas Athene
- Scherzo (forår 1898)
- Digterens Endeligt
- Vaaren og Træet (vinter-forår 1895)
- En Kladde (forår 1898)
- Gry (vinter 1890-91)
- April (vinter 1890-91)
- Morgentime
- Aarstider (18.-19.2.1889)
- Frederiksberg (1906)
- Nocturne
- Se, jeg mødte paa en Gade - (vinter-forår 1895)
- Sang
- Dronningen i Thule
- Livets Kermesse (delvis vinteren 1890-91; sommer 1904)
- Stamtavle
- En Vise (sommer 1911)
- Det aandelige Børstenbinderlaug
- Knud Kaare (jan.-febr. 1903)
- Den døde Mand (1908)
- Ungkarlesnak
- Kavallérsorger (ml. 1906 og 1911)
- Perspektiver
- Efter Syndefaldet (1899 (?))
- Imperia
- ILøvens Tegn (1911 el. 1912)
- Nyt Foraar (forår 1897)
- Efterlysning (1889)
- Erindring (1888 el. 89)
- Maanenat
- Anadyomene
- Morgenen (1911)
- Eventyret
- Øde
- Vaaren og dens Følge (1912 (?))
- Mesteren
- Det er ikke nok, Ofelia . . . (1910)
- Sangen om Sarah Brown (ml. 1906 og 1911)
- Formiddagssol
- Byron. Et Ungdomsdigt
- Holger Drachmann
- Ingeborg Stuckenberg
- Herman Bang (1912)
- FORKORTELSESLISTE OG BIBLIOGRAFI (1887-1931)
Alle forekomster
↩
Jens Baggesen, jf. f. eks. VS-SC 29
clair-obscur, halvlys med enkelte stærkt
belyste partier
Min Faders Navn var Heine. I 1883 overværede
SC Georg Brandes' forelæsninger over Heine (trykt som Det unge Tyskland i Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur [VI],
1890). Her sammenligner GB Heines kunst med Rembrandts: Saaledes bliver da hans kunstneriske Herredømmes
mest ejendommelige Domæne et Clair-Obscur, der er beslægtet med
Rembrandts (p. 209), og her betoner GB ligeledes (p. 239),
hvordan Heine benævner
Aristofanes somsinFader i kunsten, jf. f. eks. Heines udsagn i
Tilstaaelser (AT, 1901, p. 213). Se i øvrigt noter til Tr II afsn. XVI og Dj III Trappen til Helvede. SC's Heineopfattelse er
i alt væsentligt overtaget fra GB, hvad en yderligere læsning i Det unge Tyskland vil sandsynliggøre. F.
eks. fremhæver GB (p. 203) skildringen af det natlige åndetog i
Pyrenæerne m. Diana, Feen Abunde og hin skjønne
Herodias (AT afsn. XIX), en
situation, som SC adskillige steder i sit forfatterskab har gjort
opmærksom på gjorde det største indtryk på ham. Se i øvrigt Pi II 172 m. henvisninger og AT VIII efterskriften. Om SC's forhold til
GB se He VI Hexameterhymne (. . .), om forholdet til Byron s. 208 ff.