DRONNINGEN I THULE
✂
Der var en Dronning i Thule,
hun bar sin kronede Last,
som en Sol under Purpurkaabens
almægtige Foldekast.
Dræb Kongen!
✂
Sig, hvorfor skal Kongen alene
mon være saa rig paa Bedrift,
naar andre gaar svangre med Værker,
hvorom der slet ikke er Rift?
Dræb Kongen!
✂
Og hvorfor skal Kongen mon hilses
med sejrrige Banneres Vift,
naar Landets Dronning er ledig
og ønsker sig bedre gift?
Dræb Kongen!
✂
Der var da en Gang i Thule
en Konge rig paa Bedrift.
Men Dronningen elskede Kongens Broder,
og saa gav de den Konge Gift.
Giften aad.
✂
Giften aad, og ingen fandt Raad.
Men Dronningen stolt udi Thule
hun rakte sin Boler den brede Guldkrone,
at han sin Last kunde skjule.
Giften aad.
✂
Giften aad, og ingen fandt Raad.
Man fejded langs alle Kyster.
Ved Arnen sad Moderen ræd for sin Søn
og Broderen sveg sin Søster.
Giften aad.
✂
Skøn Jomfru sin egen Elskov sveg
og svøbt kun i et Sjal
sang Vanvidsvers for de svajende Siv
og fandt sig en Død saa sval.
Giften aad.
✂
Og Prinsen for hele Riget
han var den giftigste Daare;
thi da han erfor om sin Moders Færd,
da rustnede han, som et gavnløst Sværd.
Giften aad.
✂
Jeg elsker den Dronning af Thule.
Saa nær ved den taagede Pol
forstod hun i Vintren at skjule
og værne den varmende Sol.
Giften aad.