UNGKARLESNAK
✂
Nu taler vi atter, som vi har Forstand til
(forlad os en Skik, vi desværre er vant til!)
og spørger: hvad holder en Kone sin Mand til?
✂
Har hun ham kær, som man elsker den strenge
sentmodne Jord, man har slidt med saa længe,
at man har glemt sin Sult og glemt, at Tid er Penge?
✂
Elsker hun ham, som en Sum, af hvis Rente,
man maanedligt har noget vist i Vente,
sparsomt men sikkert at hæve og hente?
✂
Ved Brugen af Jord (det gælder i det Sødes
Agrikultur) dens Bærekraft forødes.
Den udpinte Ager maa med Minderne gødes.
✂
Men naar Minderne bliver for gammel-søde,
og intet den udpinte Ager kan gøde,
gaar det sultne Hjerte ekstra efter Føde.
✂
Mens de halvunge Koner en ung Adonis dyrker,
sér Mændene til, som flegmatiske Tyrker.
De véd, lidt fremmed Fyrighed kun styrker.
✂
De finder det ganske unyttigt at hade ham,
og Konerne, som helst vil i Dejlighed bade ham,
behandler ham som Barn, og frygter for at skade ham.
✂
Hvad en Kone har Mand til? - som Maal for sin kære
Spydighedstrang, som det vil sés med Ære
- naar hver, hvem Horn er tiltænkt, engang sit Horn
maa bære!