✂
Jeg saa min Fælle mange Gange gabe
paa Turen hen. Vi naaede ved Skumring
Gæstgivergaarden "Den forgyldte
Abe".
✂
Den gamle By bag sine Fæstningsrester
holdt Markedsdag med Gøgl og Larm og Lirer,
Hotellet stank af Stald og flød med Gæster.
✂
En Hund, som laa paa Tærsklen, træt af Marked
og Mennesker, blev af min Rejsefælle
højt hylende fra Trappestenen sparket.
✂
En fremmed Stimmel, hvor vi trængte ind -
Alt var forkért i "Den forgyldte Abe",
mangfoldigt, mørkt og efter vore Sind.
✂
Alt var forkért i "Den forgyldte Abe",
paa Skiltet saas et fornemt Dyr at gabe
og saas en glemsom Dame noget tabe.
✂
Det var et Hus med hundred stejle Trapper;
vi fandt Hotellet efter vore Sind:
i tre Etager og med syv Karnapper.
✂
I lange Ganges sælsomt slebne Spejle
saas Abehaler sejle som Penduler,
høfligforvredne, stolte, middagsgejle.
✂
En fremmed Stimmel! Hvor vi trængte ind,
der fraadsed Folk med lange Hestemuler,
mens gennem aabne Døre Vejr og Vind
✂
beblanded' Køknets lækre Kogekunster
med Gødningsduft, som stærkt fra Stalden dunster,
til allehaande sære Middagsbrunster.
✂
Jeg lod i Højden bringe min Bagage.
En fattig Fugl kan ikke bo ved Køknet
og Stalden, i den dyreste Etage.
✂
Ja, Table d'hôten dufter sødt satanisk.
Men tredje Sal har ogsaa flink Betjening,
da alt i denne Bygning er mekanisk.
✂
Ring paa en Klokke! Hvis du har begæret
en Tjener - een Gang! Karlen: to! men tredje,
da gaar en Pige hundred Fod i Vejret
✂
og standser hovedkuls og fritter kælen,
om Herrens Seng er mangelfuld? ("Wenn jemand
'ne Reise thut, dann kann er was erzählen!")
✂
Hun bringer Vand, og Dynerne hun klapper
- hun hopper atter ned ad alle Trapper.
Og Aftnen blaaner om de graa Karnapper.
✂
I Himmelrummet taageslørt og pæn
den gamle Fæstningsrede synes ophængt
blaamalet, som et sachsisk Porcellæn.
✂
Ved Siden af mig boede Miss Wanda,
en Slangetæmmerske, der saas at sværme
hele den halve Nat paa sin Veranda,
Miss Wanda!
✂
Om Dagen stod hun stolt omsno't af Slanger
med nøgne Fødder midt i Markedsstøvet.
Men mine Nætters skønne Søvn hun røved,
Miss Wanda, Miss Wanda!
✂
Vi mødtes højt fra vore to Balkoner,
vi favnedes, mens Fæstningen derude
flød med kulørte Lamper og Balloner.
Miss Wanda!
✂
Jeg drev Hotellet rundt paa tyve Leder.
Min Vært blev ved at skrabe ud og bukke.
Jeg saa en legemsstor mekanisk Dukke ...
✂
En hektisk Dame gjort af Tøj og Maling,
en Dukke falsk og fersk som Markedsgøglet
(den havde været fremvist for Betaling.)
✂
Den var med sorte Øjne til at lukke
og dybt udringet Barm, som kunde sukke
- saa gennemført i alle Enkeltheder.
✂
Og med en Dukke-Trodsighed utøjlet
forraadte Fløjelsskørtets korte Bredder
det fernisérte Træværk under Fløjlet ...
✂
De Handelsrejsende paa dette Værtshus
nærmed sig kun med sære Grynt og Sukke
til denne mærkelige store Dukke.
✂
Den havde, naar man trykked paa dens Fjedre,
Bevægelser, som kunde sjælsfornedre
selv Mænd, der syntes født til noget bedre.
✂
Der var ej noget smukt, som vakte
Anstød - - -
Men med sin Holdning ufrivillig ranglet
røbed den altid netop det, den
mangled!
✂
Hvem vilde ikke se Susanne bade
i lønlig Pragt? Men tænk en livløs Dukke,
der frister med lidt Flor og Guldbrokade
✂
og hviler de defekte Yndigheder
i Hovmod paa en falmet Kanapé!
En Dukke - men højst levende at se!
✂
En fremmed Stimmel, hvor vi trængte ind!
Alt var forkért i "Den forgyldte Abe",
forældet, mørkt og efter vore Sind.
✂
Med Vid i Blikket, Daarskab i Gebærden
Miss Wanda favned mig: - "Jeg er en
Slange,
den Vellystslange, som omslynger Verden."
Miss Wanda!
✂
Jeg smilte, som hos Bajadéren Guden:
"Saa vil jeg ikke være dig foruden ...
Hvis ej du gemmer Slanger under Puden!"
✂
Hun var saa stærk, som Stadens Mur var gammel.
Ubændig ung hun spotted dette Murværk
med Taarne, Vindebro'r og Rust og Skrammel -
Miss Wanda!
✂
Den usle Dukke syntes hun at hade.
Hun hvisked mørkt: "Jeg
gør dig ingen Skade'',
men bad mig tage mig i Agt for Dukken.
✂
- Ubændigt, hvad hun hvisked mig om Dukken!
✂
Miss Wandas Pande syntes mørkt fortrukken:
"Gud véd ... det Træprodukt med Tøj-Façade ...
hvor mange unge Mænd hun har gjort Skade,
✂
retskafne Folk, hvis Liv hun har skamferet
med sine Stilke-Bén og Knæ og Haser
og med sin Skamløshed - - naar først hun
raser!
✂
Thi denne Dukke med sit blanke Blik"
(hviskede hun) - - "og sine
tomme Gestus,
sin hele gennemførte Mekanik ...
✂
hun er et Lokkespil, som Værten listig
benytter for at fange sine Kunder
- de færreste kan modstaa sligt et Under.
✂
En livløs Kvinde er en djævelsk Frister,
derfor vil Værten lade dig alene
med dette Blændværk - i en stille Scene.
✂
Og siden vil han skrige paa Skandale,
du slipper aldrig mer fra Table d'hôten,
saa længe du kan spise og betale."
✂
I lange Ganges sælsomt slebne Spejle
saas Abehaler sejle som Penduler
høfligforvredne, stolte, middagsgejle.
✂
"Der kom tre unge Mænd til dette
Værtshus",
vedblev den stolte Slangetæmmerpige,
"forhaabningsfulde Mænd og kundskabsrige.
✂
Den første ligned mest en ung Minister,
en tidlig præget Alvorsmand i Staten.
Den anden var en net og bly Magister.
✂
Den tredjes Digterøjne var saa smukke
og skælmske, at han turde alting sige ...
De tre forgreb sig paa den usle Dukke.
✂
Jeg dadler ingen, som har Kød og Blod.
Jeg véd, at Mænd i deres unge Alder,
naar de er ene med en Dukke, falder.
✂
Hun løfted, naar de trykked paa en Fjeder -
et Ben, en Arm - hun lod en Taare rulle.
Til at begynde var de spøgefulde.
✂
Ministren blev af Guldbrokaden daaret,
Poeten af et Blik, hvis Kulde saared,
Magistren rørtes af Madonna-Haaret.
✂
Nu faar de Børn den ene efter anden
med Dukken ... Børn, der ligner deres Moder,
af Træ og Tøj med Træforstand i Panden.
✂
Ja, det er grusomt: Dukken var af Træ,
og de fik Tryner efter den Historie
som Svin og Galte - et Slags dyrisk
Glorie."
✂
Det var et Hus med hundred stejle Trapper.
Vi fandt Hotellet efter vore Sind:
i tre Etager og med syv Karnapper.
✂
Ved Siden af mig boede Miss Wanda.
Hun spotted fyrigt Ægteskabets Lykke,
men sværmed mangen Nat paa min Veranda.
Miss Wanda! Miss Wanda!
✂
Jeg saa en Gang de Mænd, hvorom hun talte,
- Ministeren - Magisteren -
Poeten.
De havde Tryner ... men var vel betalte.
✂
Jeg kyssed hende længe uden Anger ...
men maatte flygte over Hals og Hoved
- for ej at blive bidt af hendes Slanger.