DEN DØDE MAND
✂
Det var ikke blot hans Frue,
samt alle de Faderløse,
hvis Midler han skændig forvalted',
der græd, den Gang afdøde Larsen
gik over i Verdens-Altet.
✂
Kun nødig veg han Pladsen,
hvor han havde udrettet meget
og aarevis havde besveget
Gensidigheds Kassen.
✂
Han drukned sig kort før Oktober
og eftersøgtes i Uger.
Man fandt ham i Vandværks-Bassinet,
hvis Vand hele Byen bruger.
✂
Et Menneske er her i Verden
i Grunden et Interessentskab,
helst, naar han, som afdøde Larsen
har dyrket et vidtstrakt Bekendtskab.
✂
Det var ikke blot, kan man tænke,
en Kval for den Afdødes Enke,
hans Bankrevisorer og smaa Garanter
og sørgende Venner paa alle Kanter.
✂
Der udbryder Tyfus og Kopper.
Den hele Befolkning er rystet,
fordi den afdøde Larsen
bogstavelig falder for Brystet.
✂
Og alle hans Hjælpere fordum,
hans uforsørgede Tropper -
de hungrer og holder Møder
om Midler mod Tyfus og Kopper.
✂
Hvad er det, der lyser i Øjet
som Feber?
Hvad er det, der river i Næsen
som Peber?
✂
De taler om Straffen fra oven
og om det sataniske Hovmod,
som den Mands Hjerne maa rumme,
der fældet af Livet har lagt sig
pladask i Vandværkets Kumme.
"Det værste er ikke Smudset,
som findes i Gader og Smøger,
hvis Smaafolk den Afdøde pudsed'.
✂
Det værste er ikke de Vandrør,
hvori den Afdøde spøger.
Det værste er Sjælesmudset,
som udgaar fra Blade og Bøger."
✂
Det er afdøde Larsens Mikrober,
der er husvilde siden Oktober.