EN REKONVALESCENS
✂
Fra Sengen kan jeg Vaarluft se
og Solskin over knoppet Lind.
Det blev mig sagt, jeg kom mig nok
ved Kærlighed og sønden Vind.
✂
Jeg skulde blive ganske stærk,
naar efter mange Dages Sne
du kommer foraarsklædt og ung
med Haandtryk og Kammillethé.
✂
Naar slank, i Dragt af gammelt Snit
med Poseærmer, Silkebaand,
du træder nær og kysser mig
og trækker Handsken af din Haand.
✂
Som Vaarens Sol dit Blik er lyst,
dit Kys er fromt som Fadervor,
din Hud er frisk, saa fin og frisk
af alt det Foraar udenfor - -
-
✂
For i den luftiglyse By
er Sol og Folk og Fødders Trip
paa brede Fliser - unge Smil
og Blomsterduft og Fuglepip
✂
og bløde Stemmers Hvisk og Tisk
og al den Støj, der gør saa dum,
naar ingen, ingen gyder Duft
og Lys i dette matte Rum!
✂
Du maatte komme, rynke Bryn,
mens du i Hast gør Stuen fin,
formane til Taalmodighed
og made mig med Medicin!
✂
- - - Det er ej Sne, som holder
dig.
Saa mangelunde gaar mit Sind;
- jeg drømmer tyst, men uden Fred
om Kærlighed og sønden Vind!