FORMIDDAGSSOL
✂
Formiddagssol i November,
Sølvspind af svindende Taage mod Blaaet.
Alt, som skal leve i Dag i Paris,
er paa Udfart og velopstaaet.
✂
Søvndrukne Skønheder ordner med flinke
Greb deres Dragt, hvis et Skørt er i Flænger,
husker en Dumhed, som Natten har bragt,
gaber og husker ej længer.
✂
Langstrakte øde Chausséer forbindes
over en Korsvej, hvor intet staar stille,
Livet er vaagnet og mærker sin Puls
stærkt som en hastende Kilde.
✂
Sølvslør af Dampe, der bølger og brister,
Guldspind af Smil langs de fri Boulevarder,
Jorden er fuld af det himmelske Lys
og de vrimlende Menneskearter.
✂
Hinduen, Tyrken, den mexikanske
Miss med de sortblanke Øjne - kommen
svøbt som en Sydfrugt i Sølvpapir
og med en Guldklump i Lommen.
✂
Men hendes Guldfund er hendes Øjne.
Se hendes Jomfruhuds uvorne Fylde
og hendes Gang som det duvende Hav.
Det Blik maa dit Hjerte forgylde.
✂
Lykkelig danser vor Klode mod Blaaet.
Oh denne Morgen bær i sig en Spire,
hvoraf en Verden med ét bliver til,
et Rige - det ny Empire!
✂
Skummelt nu venter det mørke New York
Daggryets Bris paa Atlantens Vove.
Russeren drikker sin Femtids The,
og Japans Geishaer sove.
✂
Solen staar højt over Ile de France
- Verdensriget, det nye Empire,
født paa et Solbud i Dag Klokken ti,
holder Kroningsfest lige til fire!