Claussen, Sophus SOMMERLAND

SOMMERLAND

Alt Sommerland ligger mørkt og fladt,
mens tyst og alene to
vi gaar i den silkegraa Stjernenat
kyssende over den lange Bro.

Hun fletter omkring min Lænd sin Arm,
men favner jeg hende igen -
"Du maa ej krølle min ny Mantille,
jeg fik i Tirsdags, min Ven!

"Du maa ej krølle min ny Mantille,
jeg har til Søndagsbrug.
Og jeg tør for min tærnede Kjole ej
sætte mig ned i den vaade Rug - - -"

Og har du kun Synaalssorger, min Skat,
for dine Klæder er ny -?
Min Elskede ejer ej tungere Sorg,
end hun kan i Morgen sy!