Indhold
-
DANSKE VERS
- VAAREN OG TRÆET
- LIVETS KERMESSE
- EFTER SYNDEFALDET
- IMPERIA
- I LØVENS TEGN
- BYRON ET UNGDOMSDIGT
- EFTERSKRIFT TIL DANSKE VERS
- NOTER TIL DANSKE VERS
- Indledning til kommentaren
- Et udførligt udkast ses i NkS ...
- Tilegnelse
- Landskab
- Sybariten
- Søstad (1889)
- Sommerland
- Hendes enogtyvende Fødselsdag (3.4.1889)
- En Rekonvalescens
- Afskedsvers (febr. 1890)
- Endelig
- Siesta
- Første Kys
- Respekt for Kvinden! (?)
- Den nye Pallas Athene
- Scherzo (forår 1898)
- Digterens Endeligt
- Vaaren og Træet (vinter-forår 1895)
- En Kladde (forår 1898)
- Gry (vinter 1890-91)
- April (vinter 1890-91)
- Morgentime
- Aarstider (18.-19.2.1889)
- Frederiksberg (1906)
- Nocturne
- Se, jeg mødte paa en Gade - (vinter-forår 1895)
- Sang
- Dronningen i Thule
- Livets Kermesse (delvis vinteren 1890-91; sommer 1904)
- Stamtavle
- En Vise (sommer 1911)
- Det aandelige Børstenbinderlaug
- Knud Kaare (jan.-febr. 1903)
- Den døde Mand (1908)
- Ungkarlesnak
- Kavallérsorger (ml. 1906 og 1911)
- Perspektiver
- Efter Syndefaldet (1899 (?))
- Imperia
- ILøvens Tegn (1911 el. 1912)
- Nyt Foraar (forår 1897)
- Efterlysning (1889)
- Erindring (1888 el. 89)
- Maanenat
- Anadyomene
- Morgenen (1911)
- Eventyret
- Øde
- Vaaren og dens Følge (1912 (?))
- Mesteren
- Det er ikke nok, Ofelia . . . (1910)
- Sangen om Sarah Brown (ml. 1906 og 1911)
- Formiddagssol
- Byron. Et Ungdomsdigt
- Holger Drachmann
- Ingeborg Stuckenberg
- Herman Bang (1912)
- FORKORTELSESLISTE OG BIBLIOGRAFI (1887-1931)
Alle forekomster
MAANENAT
✂
Langs ad de natlige Gader
to Skygger mit Fodtrin møde,
den blaalige skære fra Maanen
og Lygternes matte røde.
✂
Alvorlig, sky og alvorlig
ud i den hvide, hvide
sværmende Vinter-Midnat,
der vil jeg alene skride.
✂
Jeg taaler ej Had og Kærtegn
af Kvinder, - som Sneen taaler
ej haarde Hæles Trampen,
ej Solens lunkne Straaler.
✂
Og over mit ensomme Hoved
i Nattens havblaa Kuppel
der fryser Maanen sibirisk
hvid, som en Sølverrubel.
✂
Det er, som min tabte Veninde,
Dronning for alle de Gode,
sad dèr og frøs i sit Pelsværk,
- en lysende Himmelklode.
✂
Det er, som hun inderlig vilde
sig selv med mit Væsen blande,
men skulde sidde og straale
med Helgenring om sin Pande.
✂
Der rækker hun mig i Tavshed
sit Haandtryk for Timer og Tider,
mens Himmelhavet evig
ned over Stjernerne skrider.