Christian 4. BREV TIL: Urup, Axel FRA: Christian 4. (1630?)

1630? ¹⁾Til Tidsbestemmelse af dette udaterede Brev kan mærkes, at det ikke kan være ældre end 1627, i hvilket Aar (31. Marts) Axel Urup fik Bestalling som Ingeniør (den ovfr. nævnte Bestallingsliste), næppe kan hidrøre fra Krigsaarene og maa være ældre end omtr. 1632, fra hvilket Aar Kongen begynder at sætte Kommaer i sine Breve mellem næsten hvert Ord, hvad der ikke her er Tilfældet. Endvidere kan bemærkes, at 3. Aug. 1630 fik Axel Urup Brev, at da han og Jørgen Skeel havde udset en Plads ved Skjærbæk kaldet ,,Emmernes“(?) i Koldinghus Len, hvorpaa der bekvemmelig kunde anlægges en Fæstning, skulde han afstikke en saadan (Jydske Tegn. VIII, 270. hvor den nævnte Plads er kaldet Emmerens, medens Koncepten til Brevet har et Ord, der nærmest maa læses som Emmernes). Det er nu muligt, at Planen om at lægge en Fæstning ved Skjærbæk er den, som omtales af Kongen i Punkt 4, naar det der hedder, at somme formente, at det faste Land skulde fortificeres. Kongens i Brevet omhandlede Projekt maa derimod nærmest antages at have for Øje Hovens Odde, der strækker sig mod Ø. mellem Eltang og Gudsø Vige, og den i Punkt 4 omtalte Vig maa da være Gudsø Vig; herfra var kun en kort Strækning over til Skjærbæk, og det er vel denne Strækning, over hvilken Kongen har ment, at der burde slaas en Dæmning. Hovens Odde omtales i gamle Dage som skovbevoxet (Trap, Statistisk-topographisk Beskriv, af Danmark, 2. Udg., VI, 279) og er det endnu.
Til Axel Urup.

Om Anlæg af en Fæstning og et Slot paa den jydske Kyst i Nærheden af Kolding. — Geh. Ark.

Ordinandtz, huorepther Axell wrup sig skall Rette.

1. Der ligger en lang Strybell ymellom kolding och sundid, begroiid med en smuck Skou, som kan kalliss en s. 316peninsula, thuerdtudfor hønborrig kiircke ¹⁾Hønborg Kirke kjendes ikke; derimod laa i Ellitsø Sogn Kongsgaarden Hønborg, som indtil 1557 med Elbo Herred dannede et særegent Len. I det nævnte Aar lagdes dette under Koldinghus, og selve Gaarden eller Slottet, som det kaldtes, overdroges en Avlskarl til Bestyrelse med en ganske ringe Besætning (Erslev, Danmarks Len og Lensmænd i det 16. Aarh. S. 59. Kancelliets Brevbøger 1556—60 S. 147). Dette var Indledningen til, at Gaarden, som endnu havde huset Christian III (Kancelliets Brevbøger 1551—55 S. 92), nedreves; 1638 var den, som det synes, forsvunden, men da nævnes en Hønborggaard (Danske Saml. 2. R. IV, 80). 1769 mindede Hønneborg Ladegaard (Danske Atlas V, 966) om det gamle Slot; nu er Navnet blevet forvansket til Hennebjerg Ladegaard., aff huilcken en ende ymod Melfaar skall vdsees till en fortification, saa Stor som koldinghussis induaner kan faa rom derudi at bigge och boe.

Slottid skall ligge udi den ene Ende henad kollinghuss.

2. Imod førstendommen och wandid skall baade Slottid och byen gørriss med en mur omkring och med Iordwolle ymod ded faaste land.

3. Om wollen ymod ded faste land skall gørriss en graw, sauydt den for Stranden komme kan. Graffuen udtill landid skall med peeluerck affdemmiss fraa ded Salthe uaand, och uandid siiden med møller vdmaliss, saat Iorden aff den kan briingiss paa wollen sammestedtz.

4. Fraa enden aff samme peninsulæ indtill ded faste land, som somme formente at uerre tienlig till att fortefesere, skall Slaess en dam, saatt den wiig, som ymellom begge landen yndløbber, kan bliiffue en fersk søe, Paaded att om demningen aff fiinden skulle nogentiid ygennom-skerriss, at graffuerne om byen Endaa kunde uerre fuld aff wand.

5. Dammen skall paa enden ymod ded faaste land saoch mytpaa foruaaris med Redutter, salediss anlagdt, at man dem vdaff fortificationen kan fianchere.

s. 3176. Aldt ded, som aff forbenente peninsula inted kommer udi fortificationen, ded Skall brugiss tiill En dyrehaffue ued Slottid, huilcken Skall gørris med en transci udentill, Saatt, naar nogen pladtzen wiill angriibe, at hand daa først skall griibe samme pladtz an.