Christian 4. BREV TIL: Friis, Christen FRA: Christian 4. (1627-10-25)

25. Oktbr. 1627.
Til Christian Friis.

Kongen sender ham nogle Punkter, som skulle proponeres Rigsraadet paa Antvorskov. I en mulig Aftale med Kongen af Sverig om Hjælp maa træffes nøje Bestemmelser om dennes Størrelse. Otto Pogwisch skal udspørges om Voldsgjerningerne i Jylland. — Geh. Ark.

Ieg sender dig heerhuoss dii Capita, som Riigens Raad nu til Ander: Skall proponeris ¹⁾Rigsraadet var indkaldt 15. Oktbr. til at møde 1. Novbr. i Slagelse (Erslev, anf. Skr. II, 59)., saauiit ieg dennom udi en haast haffuer kund komme dem yhue. Errindrer du dig fleere, som in hoc rerum statu fornøden Erre, daa kandt du sette dem derhuoss.

Bringer man kon: y Suerrig tilatt gørre oss nogen Assistens, Daa uiil hand uden thuiffuel paa andre tiider haffue liige saa megen aff oss ygen, Huorfor man sig haffuer uell at forrese, at tiiden, antallid aff Skiiben och folckit med andit sliigdt haffuiss y acht ²⁾Jvfr. ndfr. S. 111.. Vale. Datum daalum den 25 Octo: Anno 1627.

Christian.

Menss Otthe Paauysk er tilstede, daa Skall hand om, huiss hannem om dii Iudtske exorbitantier beuyst er, adspørris och optegnis, eptherdi mueligdt, hand icke er tilstede, naar Paudessen kommer y retthe ³⁾Wulff Heinrich v. Baudissin havde 23. Juni 1626 iaaet Bestalling som Oberst (den ovfr. S. 14 nævnte Liste). Han deltog i Toget til Schlesien, hvorfra det i Aug. eller Septbr. 1627 lykkedes ham at komme tilbage (Wassenaer, Historisch verhael aller gedenckwaerdiger geschiedenis XIII, 82). Snart derefter fik han Befaling til at samle de i Jyllands sydlige Del spredte Tropper og føre dem til Prins Christian i Thy; men Troppernes Holdning blev ved de store Misgjerninger, der øvedes i Jylland, hurtig til langt mere Skade end Gavn, og Baudissin fik Hovedskylden derfor. Prins Christian befalede ham at nedlægge Kommandoen og afgaa til Fyn; han kom imidlertid til Korsør, men blev her paa Befaling af 6 paa Borreby samlede Bigsraader fængslet af Tønne Friis og ført til Kjøbenhavn. Kansleren underrettede Kongen om det skete, og han svarede, at de uden Tvivl havde haft Vished om hans Bedrift, førend de arresterede ham, hvorfor han skulde møde til den forestaaende Forsamling paa Antvorskov og der svare dem, som havde at beskylde ham. Imidlertid holdtes han ikke i egentlig Arrest i Kjøbenhavn; man havde kun „taget Haanden af ham“ om at blive tilstede. Under Forhørene for Bigsraadet erklærede han. at han ikke havde haft nogen Kommando over de berygtede Begimenter, det calenbergske (se ovfr. S. 75 f.) og det weimarske; Prinsen havde kun brugt ham som Kurér og ikke som Oberst, og Skylden laa derfor hos Oberst Calenberg og Krigskommissæren Otto Pogwisch. Han frigaves mod Løfte om at indfinde sig til Rigsraadsmødet i Slagelse, hvor Kongen vilde forhøre ham, men drog uden Forlov og trods Borgen af en „Herre af Lyneborg“ bort derfra. Udfaldet af den mod ham indledede Undersøgelse kjendes ikke; men allerede i April 1628 hvervede han for Sverig, og senere blev han Generallieutenant i svensk Tjeneste (Jahn, anf. Skr. II. 331 ff. Molbechs Udg. af Brevene I, 280. 284 f. Erslev, anf. Skr. II. 63 f. 68 ff. Svenska Biksrådets Protokoll I, XXVIII. 81. Meidell, Bille-Ættens Hist. II, 199 f. Sjæll. Tegn. XXIII, 404. Breve fra Christian Friis og Klavs Daa af 24. og 28. Oktbr. 1627 i Bigens Baads Breve, Fasc. 44; jvfr. ndfr. S. 112). s. 109Capita ¹⁾Dette findes paa et indlagt Blad. De her fremsatte Punkter udvikledes nærmere i Kongens Brev Nr. 99., som Rügens Raad den 1 No: skall proponeris..

1. Dedsom Chan: och tage tot huos kon: y Suer: er befhalid att werbe, skall raadit forrelessis, huorpaa di dennom Rotunde skall erklere, huad dii meener derudi at uerre at forandre nødig.

s. 1102. Om nogen aff dii omliggende Potentater eller herrer skall om hielp och Assistens besøgis, och huem dertil skall brugis, saoch huad dennom, som sig till Assistens forstaa uiil, igen skall Loffuis.

3. Huorledis man ded med Søsteederne skall holde, eptherdi aff dennom ingen Seecker och endelig suaar er at foruente.

4. Contribution aff penning til landtzens Defention.

5. Contribution aff Viueris til flaaden.

6. Korn och anden Viueris inted att vdføre.

7. Aadelens og geiistlighedens tiiener att baage til flaaden liige ued Cronens tiener.

8. Huor der findis søfolck, som sig paa Aadelens eller geistlig godtz boesat haffuer, ochsaa vdtaagis.

Udskrift: Chanseleren H: Christian friiss tiill hande.