Grundtvig, N. F. S. HØISKOLESANGEN

HØISKOLESANGEN.

DEN bekendte Højskolesang: »Hvad Solskin er for det sorte Muld«, har Grundtvig digtet i Sommeren 1856. Den blev første Gang trykt og sunget ved Indvielsen af Skolen i Sjolte i Snesere Sogn ved Præstø, den 25. Juli 1856, og det var sikkert Præsten Peter Rørdam, der havde faa etGrundtvig til at lade den trykke. I et Brev til Rørdam fra den 16. Juli 1856 skriver Grundtvig: »Jeg hittede dog paa et par andre Linier, saa der kommer »Sjolte« i Skolevisen.« Begyndelsen af Sangens sidste Vers har sandsynligvis oprindelig lydt som nu almindeligt :

Som Dansken seired en Sommerdag,
Og jog af Marken de lede Trolde,
Nu seire Lysets den gode Sag
Hvor Løver føres i Hjerteskjolde;

Men disse Linjer har Grundtvig efter Rørdams Ønske rettet saaledes, at Jens Olsen og de andre gode Bønder i Sjolte kunde have den Glæde at se deres Bys Navn i Sangen.

Ved Indvielsen af Grundtvigs egen Højskole paa Marielyst den 3. November 1856 blev Sangen optrykt. I femte Vers var Teksten ændret til det formentlig oprindelige. Foran dette Vers var der indskudt et nyt, der lyder:

Oprind da over Marielyst,
Oplysnings-Sol med din Morgenrøde!
Syng, Ungdomsfugl, af dit fulde Bryst!
Thi Modersmaalet har Toner søde;
Trods Mørkets Harme
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Dansken sød!

(Første Linje af dette Vers blev senere ændret til: »Oprind da herlig til Fugletrøst«).

77

Og der var tilføjet et nyt Slutningsvers, saa lydende:

Vorherre vidner, at Lys er godt,
Som Sandhed elskes, saa Lyset yndes,
Og med Vorherre, som leer ad Spot,
Skal Værket lykkes, som her begyndes;
I Gyldenkarme
Skal Lys og Varme
Med Straale-Arme
For Styret staae !

Her skal Sangen gengives i sin første trykte Form.

78

Ved Indvielsen af Skolen i Sjolte, i Snesere Sogn ved Præstø. 25de Juli 1856.

Mel.: Det er saa yndigt at følges ad.

Hvad Soelskin er for det sorte Muld
Er sand Oplysning for Muldets Frænde,
Langt mere værdt end det røde Guld,
Det er sin Gud og sig selv at kiende;
Trods Mørkets Harme,
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Lykken klar!

Som Solen skinner i Foraarstid,
Og som den varmer i Sommerdage,
Al sand Oplysning er mild og blid,
Saa den vort Hjerte maa vel behage;
Trods Mørkets Harme.
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Hjertensfryd!

79

Som Urter blomstre og Kornet groer
I varme Dage og lyse Nætter,
Saa Livs-Oplysning i høie Nord
Vor Ungdom Blomster og Frugt forjætter;
Trods Mørkets Harme,
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Frugtbarhed!

Som Fuglesangen i grønne Lund,
Den1 liflig klinger i Vaar og Sommer,
Vort Modersmaal i vor Ungdoms Mund
Skal liflig klinge, naar Lyset kommer;
Trods Mørkets Harme,
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Røsten klar!

Som Dansken seired en Sommerdag,
Og jog af Marken hvad Ufred voldte,
Nu seire Lysets den gode Sag
I hele Danmark og her i Sjolte!
Trods Mørkets Harme,
Med Straale-Arme
Af Lys og Varme
Vor Skole staae!

*