✂ DEN bekendte Højskolesang: »Hvad Solskin er for det sorte Muld«, har Grundtvig digtet i Sommeren 1856. Den blev første Gang trykt og sunget ved Indvielsen af Skolen i Sjolte i Snesere Sogn ved Præstø, den 25. Juli 1856, og det var sikkert Præsten Peter Rørdam, der havde faa etGrundtvig til at lade den trykke. I et Brev til Rørdam fra den 16. Juli 1856 skriver Grundtvig: »Jeg hittede dog paa et par andre Linier, saa der kommer »Sjolte« i Skolevisen.« Begyndelsen af Sangens sidste Vers har sandsynligvis oprindelig lydt som nu almindeligt :
✂
Som Dansken seired en Sommerdag,
Og jog af Marken de lede Trolde,
Nu seire Lysets den gode Sag
Hvor Løver føres i Hjerteskjolde;
✂ Men disse Linjer har Grundtvig efter Rørdams Ønske rettet saaledes, at Jens Olsen og de andre gode Bønder i Sjolte kunde have den Glæde at se deres Bys Navn i Sangen.
✂ Ved Indvielsen af Grundtvigs egen Højskole paa Marielyst den 3. November 1856 blev Sangen optrykt. I femte Vers var Teksten ændret til det formentlig oprindelige. Foran dette Vers var der indskudt et nyt, der lyder:
✂
Oprind da over Marielyst,
Oplysnings-Sol med din Morgenrøde!
Syng, Ungdomsfugl, af dit fulde Bryst!
Thi Modersmaalet har Toner søde;
Trods Mørkets Harme
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Dansken sød!
✂ (Første Linje af dette Vers blev senere ændret til: »Oprind da herlig til Fugletrøst«).
77✂ Og der var tilføjet et nyt Slutningsvers, saa lydende:
✂
Vorherre vidner, at Lys er godt,
Som Sandhed elskes, saa Lyset yndes,
Og med Vorherre, som leer ad Spot,
Skal Værket lykkes, som her begyndes;
I Gyldenkarme
Skal Lys og Varme
Med Straale-Arme
For Styret staae !
✂ Her skal Sangen gengives i sin første trykte Form.
Ved Indvielsen
af
Skolen i Sjolte,
i Snesere Sogn ved Præstø.
25de Juli 1856.
Mel.: Det er saa yndigt at følges ad.
✂
Hvad Soelskin er for det sorte Muld
Er sand Oplysning for Muldets Frænde,
Langt mere værdt end det røde Guld,
Det er sin Gud og sig selv at kiende;
Trods Mørkets Harme,
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Lykken klar!
✂
Som Solen skinner i Foraarstid,
Og som den varmer i Sommerdage,
Al sand Oplysning er mild og blid,
Saa den vort Hjerte maa vel behage;
Trods Mørkets Harme.
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Hjertensfryd!
✂
Som Urter blomstre og Kornet groer
I varme Dage og lyse Nætter,
Saa Livs-Oplysning
i høie Nord
Vor Ungdom Blomster og Frugt forjætter;
Trods Mørkets Harme,
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Frugtbarhed!
✂
Som Fuglesangen i grønne Lund,
Den1 liflig klinger i Vaar og Sommer,
Vort Modersmaal i
vor Ungdoms Mund
Skal liflig klinge, naar Lyset kommer;
Trods Mørkets Harme,
I Straale-Arme
Af Lys og Varme
Er Røsten klar!
✂
Som Dansken seired
en Sommerdag,
Og jog af Marken hvad Ufred voldte,
Nu seire Lysets den gode Sag
I hele Danmark og
her i Sjolte!
Trods Mørkets Harme,
Med Straale-Arme
Af Lys og Varme
Vor Skole
staae!