Grundtvig, N. F. S. MELLEM-LEDDENE

MELLEM-LEDDENE.

DETTE Digt fra 1863, som tidligere har været trykt i Dansk Kirketidende for 1880, Nr. 25, blev .fremkaldt ved, at Biskop Martensen i sit Skrift: Til Forsvar mod den saakaldte Grundtvigianisme havde betegnet Grundtvig som den, der havde et profetisk Blik for »de første Ting og for de nye Begyndelser i Historien«; men manglede Sans for alle »Mellemled« i Udviklingen. Digtet aftrykkes her efter Forfatterens Haandskrift.

Har jeg end den Dag oplevet,
Efter firsindstyve Aar,
Om ei sagt, det dog er skrevet,
At kun Høst jeg har og Vaar,
Ingen Sommer, ingen Vinter,
Men for dem kun Feil og Finter,
Fattes alle Mellemled;

Dog den Dag er ei oplevet
Og opleves ei af Mænd,
Da, saasandt som den har skrevet,
Skrevet sandt har samme Pen;
Thi ei mindst hos »Kirke-Manden«
Følges sikkert med hinanden
Aarets Tider paa Guds Ord!

491

Som for Sproget, saa for Synet
Af Guds Ord og Menighed,
Skriver man, ved Aande-Lynet
Fattes alle Mellemled,
Binde vil min mørke Tale
Hoved uden Krop til Hale,
Tvertimod al Dogmatik!

Jeg selv da min mørke Tale
For den Klarhed foretrak,
Uden Hoved eller Hale,
Som jeg kalder Pølsesnak,
Thi for mig i Chrisius-Talen
Han er Hoved, jeg er Halen,
Kroppen er lians Menighed.

Mellem Christus dog og Luther,
Som man skrevet har forvist,
Jeg maaskee fra Midten smutter
Og fra Paven først og sidst,
Kan det Ny ei med det Gamle
Som en oplært Skriftklog samle,
Følge Herrens Vei paa Jord?

Har da Nogen her i Vangen,
I den hele Christenhed,
Bedre eftersporet Gangen,
Pilgrims-Gangen op og ned
Fra Jerusalem mod Vesten
Og fra Jul til Paaske-Festen
Og fra Rom til Axelstad!

Hvem har førend jeg opdaget
Og oplyst med sande Ord,
At hos Angul Færgelaget
Findes mellem Syd og Nord,
Mellem Augustin og Luther,
Mens de døsige Blæk-Sprutter
Alle svømmed udenom!

492

Har jeg vel fra Lessing stjaalet
Tanken, at ei, da det gjaldt,
Arilds-Tro paa Modersmaaiet
Ned fra Sky med Luther faldt,
Men kun vaagned op af Dvale
Som en fattig Kirke-Svale
Fra det gamle Kirke-Aar.

Hvem har førend jeg opredet,
At ei Frankens Egg og Odd
Var i Sachsen Mellem-Ledet,
Men Guds Ord med Villobrod,
Som, for Ælkvins Ord at laane,
Kvinden fødte i Fuldmaane,
Inderlig af den oplyst!*)

Derfor, om end i alt andet
Mellemled jeg oversaae,
Jeg dog fandt dem i Kiølvandet
Af den Ark, Guds Ord var paa,
Og som giennem Pavedømmet
Er til os med Luther kommet
Trods Syndflodens Bundløshed!

*