✂ DENNE Bryllupssalme er oprindelig digtet til Præsten P. A. F engers Sølvbryllup i Bjergby og gengives her efter Grundtrykket, som bærer Overskriften: Den 3die Juni 1855. I 1856 blev den optrykt paa et Dobbeltblad med »Bryllupssange« af Grundtvig, og deri lyder sidste Vers, som nu almindeligt:
✂
Hvert Ægtepar, som med Kiærlighed,
I Jesu Navn,
holder Bryllupsgilde,
Skjøndt Alt i Verden gaaer op og ned,
Skal finde tidlig og finde silde:
Det er dog Gammen
:|: At sidde sammen :|:
Hvor Arne-Flammen
:|: Er Kiærlighed:|:.
✂ Mel. Man tænder Fakkel til Bryllupsfest.
✂
Det er saa yndigt at følges ad,
For To, som gierne vil sammen være,
Da er med Glæden man dobbelt glad,
Og halvt om Sorgen, saa tung at bære;
Ja, det er Gammen
At reise sammen,
Naar Fjeder-Hammen
Er Kiærlighed!
✂
Det er saa hyggeligt allensteds,
Hvor Smaa og Store har eet isinde,
Og det, som drager de store Læs,
I Hjerte-Kamret er inderst inde;
Ja, det er Gammen
At holde sammen,
Naar Ja og Amen
Er Hjertets Sprog!
✂
Det er saa herligt at stole paa,
Vi har en Herre, som alting mægter,
Han os ei glemmer, naar vi er graa,
Hans Naade rækker til tusind Slægter;
Ja, det er Gammen,
At allesammen
Er Ja og Amen
Guds Naades Ord!
✂
Det er veemodigt at skilles ad,
For dem, som gierne vil sammen være,
Men, Gud skee Lov! i Vorherres Stad
For evig samles de Hjertens-Kiære;
Ja, det er Gammen
At leve sammen,
Hvor Ja og Amen
Er Kiærlighed!
✂
Det er en liflig Sølvbryllups-Fest
I Bjergby, mellem
de skarpe Vinde,
Hvor luunt saalænge sad Herrens Præst
I Børne-Kreds med sin Dannekvinde;
Ja, det er Gammen
At sidde sammen,
Hvor Arne-Flammen
Er Kiærlighed!