Indhold
- TIL MARIE MIN TROLOVEDE
-
TIL MINE KIÆRE BØRN
-
RØNNEBÆKSHOLM I
-
RØNNEBÆKSHOLM II
-
AA-FRUEN
-
OPREJSNINGEN
- FRU MARIES BAUTASTEEN VED RØNNEBÆKSHOLM
- DEN DANSKE SAG
- VALGDAGEN I KJERTEMINDE
- DEN 3DIE JUNI 1855
- HØISKOLESANGEN
-
KIRKE-SPEJL
- DANSK RAVNE-GALDER
- FRU ASTA GRUNDTVIG
- MELLEM-LEDDENE
- LIVS-FYRSTEN OG MORDEREN
-
TRØSTEBREV TIL DANMARK
-
BUDSTIKKE I HØINORDEN
- FRA VENNEMØDERNE
- RIGSDAGSTALER 1866
- GRUNDTVIGS SIDSTE DIGT
Alle forekomster
↩ Man kan nemlig ikke forlange af Sællandske Bønder og Huusmænd, at de skulde betænkt, hvad de Boglærde sædvanlig enten fortie eller benægte, at alle Bogstaver baade paa Steen og Papir er Dødbidere, som hverken kan tale eet levende Ord eller selv forklare og forsvare sig, men forudsætter en tilsvarende Mund, der kan og vil give levende Besked om hvad de peger paa, saa det nyttede slet ikke Fru Marie til et priseligt Eftermæle, at der stod paa Stenen: Hoveriets Afløsning, Jagtrettens Skiænkelse, Selveiendoms Befordring, naar der ikke fandtes Munde i Nærheden, som kunde og vilde forklare hvorfor og hvordan Fru Marie gjorde sin Gierning, saa det blev en rigtig god Gierning, der fortjende at mindes og æres.