Indhold
- TIL MARIE MIN TROLOVEDE
-
TIL MINE KIÆRE BØRN
-
RØNNEBÆKSHOLM I
-
RØNNEBÆKSHOLM II
-
AA-FRUEN
-
OPREJSNINGEN
- FRU MARIES BAUTASTEEN VED RØNNEBÆKSHOLM
- DEN DANSKE SAG
- VALGDAGEN I KJERTEMINDE
- DEN 3DIE JUNI 1855
- HØISKOLESANGEN
-
KIRKE-SPEJL
- DANSK RAVNE-GALDER
- FRU ASTA GRUNDTVIG
- MELLEM-LEDDENE
- LIVS-FYRSTEN OG MORDEREN
-
TRØSTEBREV TIL DANMARK
-
BUDSTIKKE I HØINORDEN
- FRA VENNEMØDERNE
- RIGSDAGSTALER 1866
- GRUNDTVIGS SIDSTE DIGT
Alle forekomster
↩ Saadanne stolte Adels-Fruer er hverken følsomme eller blødsødne, eller bange for en muelig »Tvangs-Lov«, og Fru Marie var heller ingen af Delene, saa det var kun ved SelvOvervindelse, hun bortskænkede Jagtretten og solgde Gaarde og Huse for Røverkiøb, skiøndt hun vidste, man i Verden vilde udlede det enten af Følsomhed eller af Frygt Hun vilde nemlig, i værste Fald, godt havt Sind og Mod til at gaae fra Gaard og Grund med tomme Hænder og sige stolt: de har med Uret taget min lovlige Eiendom fra mig, lad dem have den ! men mig skal de ikke beherske, mine Fædre vil jeg ikke vanære, deres Skjold vil jeg ikke plette ved at kalde Uretten Ret eller smigre for Usselhed!