Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra FRU MARIES BAUTASTEEN VED RØNNEBÆKSHOLM

↩ Da vi nemlig paa Rønnebæksholm fik den sørgelige Tidende om Pestilensen i Kiøbenhavn, var vi jo paa Timen enige om, at skiøndt jeg ved en Anden havde besørget mine Embeds-Forretninger i Hovedstaden, maatte jeg dog, som sædlig, tage ind og forrette Guds-Tjenesten hveranden Søndag, men da jeg, af Bekymring for hende og for Huset, hun var knyttet til, bad hende blive hjemme, da svarede Fru Marie mig i Vrede: tænker du da, vi er saadanne Rakkere! og skiøndt det giøs i hende, da vi en af de allerværste Dage gik ind fra Jernbanen og mødte kun Lig og Lig-Vogne, saa viste hun dog 38 baade da og siden, da vi alene flyttede ind til Byen endnu i August, hvad der laae i det, at hun vilde gierne være hos mig, og skiøndt hun nu vist er hvor der er meget godt at være, kalder jeg det dog det dybeste Udtryk for min Kiærlighed, naar jeg med Sandhed kan sige: jeg vilde gierne være hos hende, skiøndt Døden ligger imellem os!